Copenhagen Pride misbrugt: Advarer mod falske t-shirts

T-shirts, trøjer og mobilcovers er solgt med påskriften 'Copenhagen Pride'. Men produkterne har intet med foreningen at gøre.

På facebooksiden 'Support LGBT Rights' er der solgt tøj med påskriften 'Love is Love', Happy Holigays' og 'Yes Equality'. 

Trøjerne har forskellige regnbuemotiver og reklamerer blandt andet for Pride-ugen i Sydney - og i København. 

Problemet er bare, at man ikke støtter det danske arrangement, når man køber tøjet. 

Det skriver Out and About

Købere kan tro, de støtter et godt formål

Siden har mere end 4.000 følgere, og man frygter hos Copenhagen Pride, at forbrugerne reelt tror, de støtter et godt formål.

Umiddelbart fremstår det nemlig troværdigt med pæne billeder af både tøj og Nyhavn: 

- Vi kan ikke udelukke, at personen, der har designet t-shirten, måske har handlet i god tro. Men uanset hvad, så går man ind og låner vores event-navn ved at lave t-shirts med teksten "Copenhagen Winter Pride 2018" – uden en forudgående aftale om dette – og det er klart, at vi betragter det som problematisk, når den her t-shirt aktivt promoveres og sættes offentligt til salg, siger kommunikationschef hos Copenhagen Pride Thomas Rasmussen til Out and About.

- Det kan give et forkert billede af, at man er med til at støtte Copenhagen Pride ved at købe produktet, og det kommer jo også til at se ud som om, at t-shirten er "officiel", hvilket absolut ikke er tilfældet, siger han.

 
 
Foto: Screendump

Lavet på californisk hjemmeside

Ophavsmanden til siden har angivet en mystisk gmail-adresse, hvorfor det er svært at finde vedkommende. 

De mange t-shirts stammer fra den amerikanske hjemmeside teechip.com, hvor brugere selv kan designe t-shirts. Her kan man både finde trøjer, der proklamerer, at man er fra Finland, elsker Florida og musikere som Drake, Tupac og Michael Jackson.

Copenhagen Pride har kontaktet teechip.com for at få t-shirten og de øvrige produkter fjernet eller ændret. 

Lige nu afventer man svar, men produkterne kan stadig findes på hjemmesiden. 

'Support LGBT Rights' har fjernet opslagene fra Facebook. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik