Fra i dag d. 23. september og 5 dage frem præsenterer byens spillesteder
for 15. gang et bredt udsnit af bluesmusikkens mange forskellige stilarter.
Onsdag kan man i Amager Bio opleve en dobbelkoncert med Thorbjørn Risager og The Black Tornado og amerikanske John Nemeth - som man kan høre lidt af i videoen her over.
Festivalen markerer sin 15 års fødselsdag med et stort åbningsarrangement i Amager Bio med netop den koncert.
Og så skal en af årets store faste begivenheder, uddelingen af de to Blues priser "Årets danske blues-navn" of "Årets danske blues-udgivelse" fejres.
De 5 nominerede til Årets Danske Bluesudgivelse, DMA - Blues, er:
Big Creek Slim: "Hope for my soul"
The Blues Overdrive: "Clinch"
Fried Okra Band: "Back in to the river"
Mike Andersen: "Home"
The Mojo Makers: "Devils hands"
Vinderne afsløres i aften i Amger Bio.
Sidste års "Danske Blues Navn" gik til pianisten Hans Knudsen,
og "Årets Danske Bluesudgivelse" gik for 2. år i træk til Thorbjørn Risager.
Festivalen varer til og med d. 27. september.