Copenhagen Architecture Festival: Det skal du se

Torsdag begynder årets udgave af Copenhagen Architecture Festival i København. Se her, hvad du kan opleve.

Kom med på fototur på DSBs uudforskede baner og se, hvordan BYBI producerer honning på Københavns tage.

Copenhagen Architecture Festival udforsker, hvordan arkitekturen præger vores liv og verden – og hvordan vores liv og verden påvirker arkitekturen.

Ambitionen er at udvide ideen om, hvad arkitektur er og kan.

Festivalen byder i år på mere end 150 arrangementer fra den 18.-27. marts, så det handler bare om at vælge.

Flere arrangementer kræver tilmelding, så husk at tjekke det, inden du møder op. 

 

Københavnerarkitektur - mellem byen og livet

Tag med når forfatter Amalie Trudsøe læser op fra sin digtsamling ‘Koordinater’, der trækker tråde gennem byen og forbinder steder med minder. Professor Jens Kvorning viser filmklip fra arkivet og stiller skarpt på de forandringer, som har præget byen og bydelene de seneste 100 år. Instruktør Andreas Dalsgaard viser og kommenterer sine tre nye kortfilm fra og om København.

Slutteligt afrundes der med en debat om arkitekturens egenskaber, hvor Københavns Kommunes stadsarkitekt Tina Saaby går i dialog med arrangementets øvrige deltagere.

Fredag den 11. marts klokken 16.45.

Cinemateket, Gothersgade 55, København K. 

Læs mere her. 

 

Fototur langs banerne

Der er rig mulighed for at opleve et af de få områder i København, der endnu ikke er kommet under byplanlæggernes behandling, når Mette Willert fra DSB inviterer på fototur og afslører hemmelige steder på det gamle banelegeme. Der er mulighed for at se arealerne nær det gamle lokomotivværksted, der byder på smukke syn af uberørt hovedstad. Husk dit kamera og gode vandresko.

Lørdag d. 12. marts klokken 12.

Turen begynder ved Arkitekturministeret, Otto Busses Vej 5A, København K. 

Læs mere her. 

 

Havnelys og byrum - workshop

Hvad er det særlige ved havnens atmosfære i dag? Og hvordan kan opmærksomheden på hørelse og lyd skærpe vores forståelse af havnens og byens rum? De spørgsmål kan du måske få svar på efter denne workshop. For her afprøves mulighederne for at registrere, kortlægge og designe byrum ud fra et auditivt udgangspunkt.

Tirsdag den 15. marts klokken 9.30.

DOME OF VISIONS, Søren Kirkegaards Plads, København K.

Læs mere her.

 

Byen set fra bi-perspektiv

Vidste du, at København har sin egen honningproduktion, der foregår på byens tage?

Siden 2010 har BYBI produceret honning på Københavns tage og i byens grønne lommer. Fra taget af Rådhuset fortæller Bybi om det søde liv som honningproducent midt i storbyen. Der er mulighed for at smage de forskellige honninger og opleve den store smagsforskel, der er fra bydel til bydel.

Fredag den 18. marts klokken 16.15.

Turen begynder på Rådhuspladsen foran Københavns Rådhus. 

Læs mere her. 

 

Rådhusets ukendte indre

Begynd weekenden med en rundtur på Københavns Rådhus hvor rådhusbetjent Kristoffer Rith Sahlholdt giver en guidet tur gennem Borgertrappen, Rådhushallen og Præsidenttrappen. Han fortæller en mystisk historie om, hvordan Rådhuset ikke kun er Rådhus, men ‘noget mere’ som vi alle burde kende.

Fredag den 18. marts klokken 16.30.

Turen begynder i Festsalen på Københavns Rådhus. 

Læs mere her.

 

Selvgroet arkitektur på Christiania

Christianias Stadsarkivar Ole Lykke guider til det økologisk bevidste og prisbelønnede selvbyggeri på Christiania, der eksempelvis fører forbi særegne bygninger som Bananhuset og Pyramiden. Turen slutter med et diasshow i Byens Lys.

Lørdag den 19. marts klokken 14.

Vandring starter ved Fredens Ark, København K.

Læs mere her.

 

Vesterbro fortalt gennem litteraturen

Professor i kulturhistorie Martin Zerlang vil føre dig dybt ind i det kulturhistoriske Vesterbro. Han vil forbinde nogle af litteraturens helt store forfattere som Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, Kirsten Thorup og Morten Søndergaard til de områder, bygninger og bypassager, som turen går forbi. 

Søndag den 20. marts klokken 14.

Vandringen begynder ved hovedindgangen til Hovedbanegården, Vesterbrogade.

Læs mere her.

 

Se hele programmet her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik