Christiania er blevet mere grå i toppen

Christiania kan i dag fejre sin 46 års fødselsdag. Men det er ikke kun fristaden, der bliver ældre. Beboerne er også blevet mere gråhårede.

I 2006 var kun tre procent af fristadens beboere over 65 år, men ifølge de nyeste tal fra Københavns Kommune er det i dag otte procent.

Og det skyldes ifølge Christianias talsmand, Risenga Manghezi, at der ikke er så stor udskiftning i beboerne.

I fristaden skal der nemlig være en, der flytter ud, for at en ny beboer kan flytte ind. Men meget få af de ældre beboere har mulighed for at rykke videre.

- Personer som har boet her i 10, 20 eller 30 år har investeret en hel masse i deres boliger, men det er ikke penge, de kan få med sig, når de rejser, som man for eksempel kan med en andelsbolig, siger Risenga Manghezi til DR P4 København.

I dag er godt halvdelen af christianitterne, 46 procent, mellem 40 og 65 år gamle.

Men hvis fristaden skal bestå på lang sigt, er der nødt til løbende at komme yngre christianitter til.

Og ifølge Risenga Manchezi fylder behovet for at gøre plads til flere nye beboere derfor også en del i diskussionerne i fristaden.

- Vi diskuterer for eksempel, om vi kan bygge ældreboliger eller oldekoller, så nogle af de ældre kan flytte sammen på smartere og færre kvadratmeter, så der kan blive plads til flere yngre beboere, siger han.

Der er i dag 646 beboere på Christiania.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Mangel på servicehunde

playMangel på servicehunde rammer Mathias: "Jeg frygter, at hunden ikke kommer"

20180419-170125-l-1920x1277we.jpg

Supermarked har problemer med unge uden mundbind - sender appel til forældre

Udklipmurer fra Brøndby

Murer fra Brøndby får lov at blive i Danmark, mens klagesag behandles

Fakkeloptog Helsingør

Hundredvis af borgere støttede caféejer i fuldstændig stilhed

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere