Chokeret vidne til bilbrand: Ubehageligt at møde ondskaben

TV 2 Lorry har i dag talt med flere vidner til nattens bilafbrændinger. De har kun hovedrysten til overs for lømlerne.

 

quote Jeg forstår ikke, at man ødelægger en bil, der betyder meget for en familie, der er afhængige af den, og som har givet mange penge for den

Svend Lauridsen

Igen i nat fortsatte den farlige og tarvelige tendens, der finder sted i København, hvor ukendte gerningsmænd brænder tilfældige familiers biler af. 

Fire forskellige steder måtte brandvæsen og politi rykke ud for at slukke ildebrande til stor frustration for både beredskabet og beboere natten til søndag. 

Et vidne i Valby bemærkede noget larm på gaden lidt over midnat, hvorefter hun gik ud på sin altan. Herfra så hun to gerningsmænd, der havde en benzindunk, og var i færd med at antænde bilerne. 

Hun råbte efter dem, men det kunne tilsyneladende ikke få dem til at stoppe deres feje foretagende. 

- Ham jeg kunne se, havde en hættetrøje over hovedet, så jeg kunne ikke se, hvordan de så ud. Det var et stort flammehav, og så begyndte bilen selvfølgelig at brænde. Det varede ikke længe før politi og brandvæsen kom, siger Helle til TV 2 Lorry.

Hun ønsker ikke sit efternavn oplyst, og hun ønsker heller ikke at svare på, hvad hun mener, der skal ske med gerningsmændene.

- Jeg synes, det var så ubehageligt at møde ondskaben, så det skal jeg ikke bestemme eller sige noget om, siger hun. 

Også i Vognmandsmarken på Østerbro så flere vidner gerningsmænd natten til lørdag omkring halv et. 

Da beboerne råbte af gruppen, stak de af fra parkeringspladsen, hvor de var i færd med at sætte ild til bilerne. De nåede dog at antænde et enkelt køretøj, der udbrændte.

Afdelingsformand i Vognmandmarken Svend Lauritsen fortæller til TV 2 Lorry, at området har masser af overvågning som på nuværende tidspunkt er givet videre til Københavns Politi. 

Han kan ikke komme nærmere ind på, hvad man kan se på optagelserne, men han tror ikke, at gerningsmændene selv bor i området, der ellers førhen har været plaget af grafitti og hærværk. 

- Det er første gang, vi oplever noget af den kaliber. Jeg tror, der er tale om rodløse unge, der mangler aktiviteter og klubber. Vi havde selv lidt ballade, men det fik en effektiv lektiecafe sat en stopper for, siger han.

Han er rystet over, at nogle mennesker kan få sig selv til at antænde andres biler. 

- Jeg kan simpelt hen ikke se ideen i det her. Et gement indbrud, det kan man til dels forstå, men at sætte ild til en bil, det kan min kyllingehjerne ikke rumme. Jeg forstår ikke, at man ødelægger en bil, der betyder meget for en familie, der er afhængige af den, og som har givet mange penge for den. 

Politiet har svært ved at dæmme op for problemet med bilafbrændinger i København, og opfordrer derfor alle vidner til at kontakte nærmeste politistation, hvis de oplever noget mistænkeligt. 
Politiet har svært ved at dæmme op for problemet med bilafbrændinger i København, og opfordrer derfor alle vidner til at kontakte nærmeste politistation, hvis de oplever noget mistænkeligt. 
Foto: Lorry

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi 112 politibil

Skud fra skydebane fik politiet til at rykke ud til Amager

Politi retten i glostrup 112

Anklager vil have ældre ægtepar idømt fængsel for hadforbrydelse mod ung kvinde

politi 112 politibil

Knivoverfald i Nordvest: Politiet efterlyser tre mænd

182875419_1391088584582504_6810450947341715862_n

Farvel til bilen - påvirket bilist kørte for 11. gang uden kørekort

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere