Chokerende video fra metroen: "Det er helt vanvittigt"

To personer satte søndag livet på spil imens de "surfede" på toppe af et metrotog ved Ørestad i København.

- Det er helt forfærdeligt. De udsætter sig selv for stor fare. 

Så klar er udmeldingen fra Jette Clausen, der er kommunikationschef hos Metro Service. 

Hun blev i går gjort bekendt med sagen og videoen, da et vidne meldte hændelsen til Købehavns Politi. Politiet har også over for TV 2 Lorry bekræftet, at man har fået en anmeldelse. 

- Vi tog derefter ud på stedet for at undersøge sagen nærmere, men der havde personerne forladt stedet, siger Jette Clausen til TV 2 Lorry. 

Ifølge Jette Clausen er det umiddelbart første gang personer har surfet på et metrotog. 

- Vi har i hvert fald ikke observeret det tidligere. 

Metroen oplever dog jævnligt at personer trænger ind på de aflukkede områder og går på skinnerne. 

- Hvad kan I gøre for at undgå at flere får den idé at surfe på metroen? 

- Vil man trænge ind på et lukket område, så kan man gøre det. Det kan vi ikke stoppe, siger Jette Clausen, der understreger at det er livsfarligt at gå rundt på et kørende metrotog. 

- For det første er der hastigheden. Og så er det altså også strøm i skinnerne. Det er meget farligt. 

At unge vælger at "surfe" på tog er dog ikke noget nyt fænomen. Tidligere har det dog kun foregået på S-tog. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik