Carlsberg Byen får 400 ungdomsboliger

Der vil over de kommende år blive bygget 400 ungdomsboliger i Carlsberg Byen i København.

Carlsberg Byen gør nu sit for at afhjælpe boligmanglen blandt studerende i hovedstaden. I hvert fald vil der i de kommende år dukke 400 ungdomsboliger op i den populære bydel på Vesterbro.

Ungdomsboligerne bliver bygget som en del af en aftale mellem Carlsberg Byen og Københavns Kommune. I alt vil der blive bygget 600 almene boliger - med en overvægt af ungdomsboliger tiltænkt unge under uddannelse. De øvrige boliger bliver større familielejligheder.

Den endelige placering af boligerne er endnu ikke helt på plads, men det er besluttet, at boligerne kommer til at ligge i den østlige del af Carlsberg Byen tæt ved Vester Fælledvej og den nye Carlsberg Station, der åbner i sommeren 2016.

Det er ikke tilfældigt, at ungdomsboligerne får beliggenhed i den østlige del af Carlsberg Byen. Her tager bydelen i 2016 mod 10.000 studerende, når professionshøjskolen UCC samler sine uddannelser i Carlsberg Byen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik