Carlsberg Byen bliver hele hovedstadens vinkælder

Nu kan københavnerne få lagret sin årgangsvin gratis i vinkælder med plads til 100.000 flasker

Selv om Carlsberg Byen umiddelbart rimer på malt og humle, så bliver drueentusiasterne nu budt velkommen ved de gamle bryggerihaller i Valby. 

Fredag åbner konceptet Urban Wine Box nemlig, og hvis det går, som stiferne håber, så kommer det til at blive Danmarks største vinkælder, hvor man kan få opbevaret sin vin gratis.

Den begrænsede boligplads tillader ellers sjældent vinelskere i København at have store samlinger, men dét er netop, hvad der skal laves om på, fortæller idemageren Søren Riis til Børsen.  Han står blandt andet bag den populære samkørsels-app GoMore. 

 

quote Målsætningen er, at vi om et halvt til et helt år har fyldt tre fjerdedele af kælderen op, så der er omkring 70.000 flasker

Søren Riis

- Konceptet bygger på det, vi har i GoMore, og det der har udviklet sig omkring deleøkonomien. Det er gratis at opbevare sine vine, men når man handler med hinanden, så tager vi 7,5 procent som transanktionsomkostning, siger han. 

Vinkælderen skal fungere som en markedsplads, hvor vinelskere mødes, deler deres passion for gode druer, og handler indbyrdes.

På en app kan brugerne se, hvad de selv har på lager, men også hvad andre har liggende i vinkælderen. Derved kan de blive inspireret af andre, og de kan sælge og købe, ligemeget hvor de befinder sig. 

Søren Riis er ikke i tvivl om, at stedet har sin berettigelse, og ambitionerne for projektet er store. 

- Målsætningen er, at vi om et halvt til et helt år har fyldt tre fjerdedele af kælderen op, så der er omkring 70.000 flasker, og så er det spændende at se, hvad den bliver fyldt op med, og om vi kan blive den mest interessante markedsplads for vin. Det håber vi på, siger han til Børsen. 

Og der er en særlig forklaring på, hvorfor den gamle ølby er en ideel beliggenhed. 

Ud over at temperaturen i vinkælderen naturligt ligger på 13 grader, så ligger den også i et smørhul for velhavere. 

- Over tid kommer der 3000 luksuslejligheder i Carlsberg Byen, og samtidigt er vi meget tæt på indre Frederiksberg og Vesterbro, så der er et købedygtigt og interessant publikum lige om hjørnet, siger Søren Riis. 

 

 

 

 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Livsstil

Rødt-flag-Amager-Strand_ny

playEr du vinterbader? Hold øje med røde flag og lamper ved strande

Dialektkort

Efterlysning: Hjælp TV 2 Lorry med at redde dialekterne

coronavirus covid grafik ny mutation

Se, hvor du står i vaccinekøen

Daniels Driveby - Wissam marengs

playBagedyst-dronning Wissam: Ishøj har det hele

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere