Busserne klumper sig sammen: Fem på stribe

Den nye 5C-linje klumper sig indimellem sammen, selvom den burde køre med fire minutters intervaller.

I København ser man indimellem to eller tre af de nye store 5C-busser på stribe, selvom de egentlig burde køre med fire minutters mellemrum. 

Det er dog et sjældent syn med fem på stribe, men det øjeblik fangede Leif Hansen på Amager Boulevard tirsdag omkring klokken 17.00. 

Movia, der er ansvarlige for busdriften forklarer til TV 2 Lorry, at der er en del forhindringer, når man kører med en 18 meter lang bus ad hovedstadens mest befærdede rute.

- Når man kører i tætte byområder, vil man en del gange opleve at busserne klumper sammen. 5C kører i de mest befærdede områder af hovedstaden, og der er mange ting at tage højde for som for eksempel vejarbejde, ulovligt parkerede biler, trafikpropper eller afspærringer. Og bussen kan ikke bare tage en anden vej ligesom en personbil. Bussen skal jo køre ad sin rute, siger forretningschef i Movia, Per Gellert til TV 2 Lorry. 

Movia holder hver måned statistik med bussernes pålidelighed: Altså om busserne ankommer og kører, som det fremgår af køreplanen. 

Efter 5A blev taget af gaden og 5C kom til i slutningen af april, faldt pålideligheden, men er igen steget, så det næsten er samme niveau, som med 5A. Scoren er steget fra 820 til 859 på en 1000-punkts skala og er ifølge Movia højt for en bybus. 

Justeringer

Movia har allerede foretaget justeringer siden den 18 meter lange bus for første gang rullede ind på Københavns gader i slutningen af april. Tidligere kunne chaufførerne for eksempel ikke selv åbne og lukke bussens døre. Det var udelukkende passagerernes opgave, men gav ind i mellem problemer. 

- Det gjorde, at man brugte for lang tid på de store stoppesteder, hvor passagerer kunne blive ved med at komme til, uden chaufføren havde mulighed for at lukke og køre. 

Men nu har chaufførerne altså fået muligheden for at overtrumfe passagerernes valg, hvilket burde være med til mindre klumperi og flere busser der ankommer og kører til tiden. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik