Buschauffør fik knytnæveslag i ansigtet

En buschauffør i København blev overfaldet, da han bad passagerer om at dæmpe sig.

Søndag morgen blev en københavnsk buschauffør overfaldet, mens han var på arbejde.

To passagerer optrådte højrøstede i bussen, og chaufføren bad dem dæmpe sig over højtaleranlægget.

Det fik den ene af passagererne, en 38-årig mand, til at gå op til chaufføren og slå ham i ansigtet med en knytnæve, mens bussen kørte. 

 - Han slår chaufføren, mens bussen kører langsomt ad Amager Boulevard, fortæller den centrale vagtleder ved Københavns Politi til TV 2 Lorry. 

Politiet fik anmeldelsen kl. 07.01, og umiddelbart efter episoden blev bussen stoppet og politiet tilkaldt.

Den 38-årige mand er sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste. 

Politiet fandt ikke grundlag for at fremstille den sigtede i grundlovsforhør, og han er derfor blevet løsladt igen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik