Brugere beskylder Jazz Festival for Israel-boykot

En offentliggjort mail fra festival-leder til en israelsk kunstner har fået vrede brugere til at beskylde festival for boykot af Israel.

En storm at vrede Facebook-brugere kritiserer Copenhagen Jazz Festival for at afvise en israelsk musiker.

Kritiske kommentarer væltede ind, da den israelske musiker Alon Farber lørdag lagde et mailsvar fra festivalens leder ud på Facebook, hvor der stod, at Copenhagen Jazz Festival ikke bruger kunstnere fra Israel.

Men der er tale om en misforståelse, mener festivalens leder, Kenneth Hansen. Det handler om et sikkerhedsspørgsmål - ikke at festivalen boykotter israelske musikere, forsikrer han.

- Det har ikke så meget at gøre med selve bandet. Det har mere at gøre med, hvordan man skal håndtere de israelske VIP's, der kunne finde på at dukke op til en sådan koncert.

- Det er vigtigt, at sikkerhedshåndteringen foregår sådan, at både musikere og publikum kan føle sig trygge, siger han.

Kenneth Hansen oplyser desuden, at festivalen nu vil tage de sikkerhedshensyn, der skal til for at afholde koncerter med højt profilerede israelske musikere.

Mailsvaret til Alon Farber lød således:

- Af politiske grunde præsenterer vi ikke kunstnere fra Israel i disse år desværre.

Festivallederen kan godt forstå, at nogle har reageret voldsomt på svaret.

- Det var et uklart svar. Der er ikke så meget at sige til, at han kunne få den opfattelse, siger Kenneth Hansen.

Et principielt svar

Spørgsmål: Kan Alon Farber få lov til at spille på festivalen nu?

- Det har aldrig været på tale, at Alon Farber skulle spille på festivalen. Det var et principielt svar, som han fik. Han har et super orkester, der sagtens kunne spille på festivalen i år eller næste år, siger Kenneth Hansen.

- Der kommer til at optræde israelske musikere eller bands på niveau med Alon Farber, tilføjer han.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik