Brandramte beboere uden forsikring efterlades med stor regning

Det er langt fra alle de brandramte beboere fra Tingvej, der er forsikrede mod brand. Det får store konsekvenser.

Lørdag brød en voldsom brand ud på Tingvej på Amager, hvor 60 personer måtte evakueres.

I dagene efter branden har mange tilbudt de brandramte beboere tøj, møbler og andre ting, som de måtte forlade, da branden brød ud. 

Den hjælp kan vise sig at være meget vigtig, da de beboere, der ikke har en indboforsikring, er dårligt stillede, lyder det fra Forsikringsoplysningen.

- Hvis man ikke har en indboforsikring, kan det betyde, at man selv skal betale det, der er ødelagt. Ejendomsforsikringen dækker vægge, gulve og den slags, men alt indbo som møbler, tøj, køkkengrej og lignende er indbo og dækkes ikke af ejendomsforsikringen, siger Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent hos Forsikringsoplysningen, der rådgiver om forsikringer.

quote Jeg tror ikke, at dem uden indboforsikring tænker over konsekvenserne ved ikke at have en forsikring.

Anja Lintrup Sørensen, konsulent hos Forsikringsoplysningen

Boligforeningen Vibo, som har ejendommen, forsøger at genhuse de i alt tretten familier uden indboforsikring. Og lejerne får også hjælp med huslejen: 

-Vi stopper med det samme med at opkræve husleje for de lejemål, som ikke er beboelige. Så ingen kommer til at betale dobbelt husleje – heller ikke dem uden indboforsikring, siger Kaare Vestermann, der er direktør hos Vibo.

Familierne skal dog betale husleje i de boliger, hvor de er blevet genhuset. 

Regning kan ende hos den ansvarlige for branden

Det er allerede blevet fastslået, at branden er opstået i et køkken lørdag morgen, mens de kriminaltekniske undersøgelser, der skal fastslå årsagen til branden, først begynder tirsdag.

Viser undersøgelsen eller afhøringerne, at en beboer er årsag til branden, kan vedkommende ende med regningen.

- Når man er forsikret, skal man ”bare” betale for selvrisikoen, medmindre man har opført sig ”groft uagtsomt”. Det kan for eksempel være, hvis man har været fuld. I de tilfælde kan man risikere, at forsikringen ikke dækker, siger Anja Lintrup Sørensen.

Hvis det fastslås, at man er den direkte årsag til branden, skal ens forsikring også dække de andre beboeres tab.

Desuden risikerer man også at skulle betale for udlejerens reparation af bygningen.

En indboforsikring har typisk en dækning på 2-3 millioner kroner. Derefter må man betale af egen lomme.

Syv procent har ikke indboforsikring

Selvom det kan have store konsekvenser ikke at have en indboforsikring, har omkring syv procent af de danske husstande ikke en indboforsikring. Det fremgår af en analysereport, som Forsikring & Pension har lavet.

- Jeg tror ikke, at dem uden indboforsikring tænker over konsekvenserne ved ikke at have en forsikring. Eller også har de valgt at spare det væk. Mange glemmer, at indboforsikringen også gælder som ansvarsforsikring, hvis nogen kommer noget til på grund af dig, siger Anja Lintrup Sørensen.

Indboforsikringen indeholder ofte også en retshjælpsforsikring, så man kan få retshjælp, hvis man er skyld i, at andre kommer til skade.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Lynetteholm

Lynetteholm rykker tættere på: Forhastet proces, mener kritikere

Ulla ved rampe_SpOs_H

playInstitut for Menneskerettigheder: København blandt de dårligste i Europa

vandmasser domus vista

playSe de vilde billeder: Sådan så det ud, da sprængt vandrør oversvømmede højhus

Cityringen

playBeboere plages af støj fra metroen – nu skal der sættes ind med tre tiltag

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere