Brand ved museum: Vesterbrogade blev afspærret

Brand ved Københavns Museum medførte, at politiet lukkede den travle Vesterbrogade.

En brand på ydersiden af Københavns Museum var fredag skyld i, at Vesterbrogade blev spærret i en halv times tid.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- Der opstår af uvisse årsager ild i et køleanlæg i et aircondition-system på ydersiden af Københavns Museum. Der var en del røgudvikling, men begrænsede materielle skader, siger vagtchef Henrik Brix til TV 2 Lorry. 

Brandfolkene fik ret hurtigt styr på branden ved Københavns Museum. 
Brandfolkene fik ret hurtigt styr på branden ved Københavns Museum. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Det lader ikke umiddelbart til, at branden var påsat, lyder det fra vagtchefen. 

For at brandbiler fra Hovedstadens Beredskab kunne komme til Københavns Museum på Vesterbrogade 59 - og for at give brandfolkene arbejdsro - valgte politiet at afspærre Vesterbrogade fra Gasværksvej til Saxogade.

Den travle gade i det centrale København blev afspærret fra cirka 13.30 til cirka 14.  

Ingen er kommet til skade ved branden, der blev meldt til politiet klokken cirka 13.15. 

Det var ikke nødvendigt at evakuere de ansatte på Københavns Museum, oplyser vagtchefen. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik