Brændeovne og bilos koster 2.140 hjertedødsfald om året

Indånding af forurenende gasser og partikler giver hvert år flere tusinde danskere hjertesygdomme med døden til følge.

Når vi indånder luft - især i byerne som for eksempel København - trækker vi sundhedsskadelige partikler og gasser ned i lungerne, hvilket i værste fald kan medføre en hjertesygdom med dødelig udgang.

Sådan lyder det i en ny rapport fra Københavns Universitet og Hjerteforeningen.

Rapporten anslår, at flere end 2.000 mennesker i Danmark hvert år dør af hjertesygdomme forårsaget af sundhedsskadelig luftforurening, der i byerne i høj grad stammer fra trafik og brændeovne.

Det skriver Politiken tirsdag.

- Det er høje tal, der afspejler, at vi har store problemer med luftforurening i Danmark. Alle er eksponeret i en eller anden grad, og det kræver store politiske løsninger at komme problemet til livs, siger Zorana Jovanovic, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhed og en af forskerne bag rapporten, til Politiken. 

Sammenhæng mellem luftforurening og hjertelidelser

Tallet er mere nøjagtigt 2.140, hvilket er et skøn, som bygger på sundhedsdata om hjertedødsfald og tal om koncentrationen af sundhedsskadelige partikler i luften.

Personer, der i forvejen har haft hjerte-kar-sygdom, er sorteret fra, og studiet viser en klar sammenhæng mellem luftforurening og hjertelidelserne iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde.

- Hjertet bliver belastet af betændelse, øget åreforkalkning, hjertedysfunktion og et højere blodtryk. Så luftforureningen skaber en øget risiko for de klassiske hjertesygdomme, som man også dør af i forbindelse med rygning, siger Zorana Jovanovic til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik