Borgmester vil nemmere kunne tjekke ulovlig Airbnb-udlejning

Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Morten Kabell vil have en lovændring, så kommunen nemmere kan føre opsyn med ulovlig Airbnb-udlejning.

Boligmarkedet i København er under hårdt pres, og det kan være svært at finde et sted at bo. Derfor er der også bopælspligt i kommunen, men som TV 2 Lorry tidligere har kunnet fortælle, bliver der alligevel udlejet ulovligt på airbnb.

quote Boligmanglen er enorm. Derfor er det altafgørende, at vi som kommune har muligheden for at kontrollere, at boliger rent faktisk bliver brugt til beboelse, 

Morten Kabell, Teknik- og miljøborgmester, København, Enhedslisten

De deleøkonomiske tjenester er populære blandt borgerne, men forståeligt nok mindst ligeså upopulære blandt politikerne, hvis de ikke overholder loven. Efter lange og seje kampe valgte senest Uber at stoppe sin forretning i Danmark, og nu rettes fokus igen mod Airbnb.

Ifølge Politiken vil Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, Enhedslisten, have nemmere ved at holde opsyn med den ulovlige Airbnb udlejning i kommunen.

- Boligmanglen er enorm. Derfor er det altafgørende, at vi som kommune har muligheden for at kontrollere, at boliger rent faktisk bliver brugt til beboelse, siger han til avisen.

Borgmesteren vil have politikerne på Christiansborg til at ændre i lovgivningen, så kommunen kan besøge konkrete adresser som mistænkes for at dække over lejligheder, der ikke bruges til beboelse, men nærmere til hoteldrift.

quote  Muligheden for at leje en lejlighed via Airbnb er populær hos mange. Men erfaringer fra byer som Berlin, Barcelona og Amsterdam viser, at der er brug for regler på området, hvis det ikke skal tage overhånd, 

Morten Kabell, Teknik- og miljøborgmester, København, Enhedslisten

Samtidig skal kommunen kunne kræve at tjekke lejekontrakter igennem og udstede bøder i stedet for at overdrage sagerne til politiet.

- Muligheden for at leje en lejlighed via Airbnb er populær hos mange. Men erfaringer fra byer som Berlin, Barcelona og Amsterdam viser, at der er brug for regler på området, hvis det ikke skal tage overhånd, siger Morten Kabell til Politiken.

Udfordringen med ønsket kan være, at udlejningsportalen Airbnb ikke opgiver den præcise adresse, hvilket kan gøre det svært for myndighederne med kontrolførelsen. Men sidste år blev en både en ejendom på Islands Brygge og Vesterbro opdaget som Airbnb-hoteller uden faste beboere, hvilket ikke er tilladt. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

turister i nyhavn

Her er planen der skal redde turismen i København

Din Tøjmand Køge(1)

playButiksejere jubler og melder klar til genåbning

20_percent

playAntallet af tomme butikker i København er på højeste niveau i 18 år - frygteligt, siger borgmester

Jacob Himmelstrup

playVirtual reality blev løsningen på firmas coronakrise

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere