Borgmester skuffet over aftale om forurenende krydstogtskibe: "Det er ren luft"

København afsætter en million til at se på mulighederne for mindre forurening fra krydstogtskibe. Spild af penge, mener teknik- og miljøborgmesteren.

Københavns Kommune har i dag udsendt kommunens budget for 2019.

Sammen har syv partier formuleret en budgetaftale, der i høj grad fokuserer på, hvordan København kan blive grønnere.

Dog er aftalen formuleret udenom Enhedslisten og Alternativet, der begge blev sat for døren efter de modsatte sig byggeri på Amager Fælled. 

Og resultatet er en budgetaftale, der på mange punkter kun er med til at gøre byen mindre grøn og mere socialt skæv, mener Ninna Hedeager Olsen, Københavns teknik- og miljøborgmester, Enhedl.

Nej tak til gratis løsning på forurening 

Det er særligt på det grønne område, at teknik- og miljøborgmesteren efterlyser et højere ambitionsniveau.

Som TV 2 Lorry tidligere har kunne afsløre, så takkede Københavns Kommune nej til tilbuddet om en gratis løsning på den store forurening fra krydstogskibe - nemlig de såkaldte landstrømsanlæg.

Efter skandalen, som du kan læse meget mere om her, var der bred politisk opbakning til at opføre strømanlæg for at nedsætte luftforurening fra krydstogtskibe.

Ved budgetforhandlingernes første dag, havde alle partier, på nær Liberal Alliance, et landstrømsanlæg højt på prioriteringslisten. 

Dog var det langt fra en tilfreds teknik- og miljøborgmester, der i dag læste kommunens budget for at sikre fremtiden.

- Helt generelt, så synes jeg det er enormt skuffende og ærlig talt, så opfatter jeg ren luft-aftalen som noget, man vel godt bare kan kalde ren luft, siger Ninna Hedeager Olsen, Enhedl. til TV 2 Lorry. 

''1 million på at sylte landstrømanlægget''

Ifølge den nye budgetaftale, vil kommunen i 2019 afsætte en million kroner til en analyse af alternative energikilder til krydstogtskibe. 

Analysen skal blandt andet undersøge omkostningerne ved at etablere anlæg til henholdsvis landstrøm, flydende naturgas eller andre relevante energikilder til krydstogtskibe. Og det er ifølge Ninna Hedeager Olsen et kæmpe tilbageskridt. 

- I stedet for at bare gå i gang, så bruger man en million på at gå tre skridt tilbage og så tvivl ved et landstrømsanlæg, selvom alle undersøgelser viser, at eksempelvis naturgas er langt fra lige så naturvenligt. Man bruger simpelthen en million på at sylte landstrømsanlægget, siger Ninna Hedeager Olsen.

Ifølge hende burde partierne have prioriteret anderledes i budgettet, og i stedet gå direkte til at se på, hvordan man kunne få strømanlægget etableret. 

- Det er spild af penge og spil af tid. Det er en million, der kunne bruges på at komme i gang med det landstrømsanlæg. Jeg synes det ligner et udtryk for manglende vilje, at flertallet endnu engang sender sagen i en syltekrukke med yderligere analyser, siger borgmesteren til TV 2 Lorry. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik