Borgmester om kæberasler på erhvervsliste: Pinligt

Trods massiv vækst i København bliver kommunen alligevel smidt i bunden af erhvervsliste. Borgmester vil afsætte 100 millioner kroner til forbedring.

- Det er simpelthen ikke godt nok. At en hovedstad af Københavns kaliber kun ligger som nummer 90 i erhvervsvenlighed blandt kommunerne i Danmark er dybt utilfredsstillende. Vi skal i den grad have ændret hele vores servicekultur over for de virksomheder, der hiver pengene hjem til vores fælles velfærd.

Udtalelsen kommer fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (Venstre) på baggrund af den seneste lokale erhvervsklimamåling fra Dansk Industri. 

Her er 382 virksomheder i København blevet spurgt, om de generelt er tilfredse med den kommunale indsats for erhvervslivet.

Borgmester tilbyder rådgivning til virksomheder

Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren foreslår i budgetforhandlingerne at bruge op imod 100 millioner kroner over en fireårig periode på at skabe "en grundlæggende systemforandring af kommunens tilgang til virksomhederne".            

Pengene skal blandt andet bruges til at ansætte særlige rådgivere, der skal tage erhvervslivet i hånden og lede dem sikkert gennem eventuelle snubletråde i en stor kommune som København.

- Vi skal være til for virksomhederne, for uden deres skatteindtægter er der ingen kommune. Vi skal sikre, at den hjælp de får, er effektiv og serviceorienteret og koordineret gennem én indgang til kommunen. Det er en stor kulturændring, og det er en proces, der vil tage lang tid. Men vi kan ikke være andet bekendt, for når virksomhederne har det godt, har København og københavnerne det også godt, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

København i stor vækst

København er kravlet tre pladser frem fra sidste års måling, men ligger altså stadig kun nummer 90 på listen over erhvervsvenlige kommuner. 

Det til trods for at Københavns Erhvervsbarometer i 2017 viste positive tendenser:

22.000 flere private arbejdspladser i København. 75 procent flere turister i de seneste syv år. Og en tilfredshed med iværksætterrådgivningen i Københavns Erhvervshus på 98,8 procent.

Af en vækstrapport i 2018 fremgår det, at København har haft den fjerdehøjeste vækst mellem 2011 og 2016 sammenlignet med 16 andre europæiske storbyer. 

Mangel på arbejdskraft

TV 2 Lorry ville gerne have spurgt borgmesteren, hvorfor man ønsker at bruge 100 millioner kroner på et område i vækst. 

Der henvises dog til kommunens 'Task Force 2018 for bedre erhvervsvilkår i København'.

Denne blev nedsat under budgetforhandlingerne sidste år for at komme med forslag til forbedringer. Og her fremgår det blandt andet, at hovedstaden har en lav tiltrækningskraft i forhold til andre internationale storbyer, og at virksomheder har problemer med at skaffe arbejdskraft. 

- Når der lige nu ligger 3,7 mia. kroner på forhandlingsbordet ved de igangværende budgetforhandlinger, så skyldes det én ting: Virksomhederne. Og derfor kan vi ikke være andet bekendt end at give dem nogle bedre forhold og rammevilkår, så de skaber den udvikling og vækst, som alt lige fra skoler til plejehjem og børnehaver lever af, udtaler Cecilia Lonning-Skovgaard i en pressemeddelelse.

Rangliste over bedste erhvervskommuner i Lorryland

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Natteliv

playDansk Erhverv kritiserer udkast til plan for nattelivet i København

krydstogtskib

Overborgmester og kulturborgmester uenige om antallet af krydstogtskibe

turister i nyhavn

Her er planen der skal redde turismen i København

Din Tøjmand Køge(1)

playButiksejere jubler og melder klar til genåbning

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere