Boligpriser: København vinder - Nordsjælland taber

Mens København By nu ligger over prisniveauet fra boligboble-årene, så halter Nordsjælland langt bagefter

Det går strygende med boligpriserne i København. Så godt at prisniveaeuet nu ligger et godt stykke over de gyldne år, lige før bobligboblen brast. Men andre steder kan man kunne kigge misundeligt til, og for eksempel ligger Nordsjælland langt bagefter. Det skriver Boligsiden.dk.

For hvor København i dag har en gennemsnitlig kvadratmeterpris, som er 3.700 kronere højere end i januar 2007, så ligger Nordsjælland under prisniveauet fra dengang.  I januar 2007 toppede priserne med et gennemsnit på 24.400 kroner per kvadratmeter og faldt så til 17.500 kroner, da krisen var værst. N u har de indhentet en del, men er stadig "kun" oppe på 19.900 kroner per kvadratmeter. Der er altså et godt stykke vej op til prisen fra dengang, det gik bedst.

-Mange, der bor i Nordsjælland, er selv af den opfattelse, at de bor meget tæt på København, og der har nok været en forventning om, at boligmarkedet i højere grad blev influeret af priserne i hovedstaden. Det har så vist sig ikke at holde stik”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør på Boligsiden.dk

Det er primært storbyområderne, der er kommet bedst ud af årene efter krisen, og ifølge Boligsiden.dk, så kæmper Vest- og Sydsjælland også stadig med efterslæbet.

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik