Boderne er tilbage på Pusher Street

Hashhandlen er snart tilbage på samme niveau, som før Christianitternes nedrivning af boderne.

I september 2016 fjernede christianitterne hashboderne i fristaden, efter at to politimænd blev skudt ned af en pusher.

quote På bundlinjen vil der stå 300 pushere i stedet for 150, når de gamle kommer ud igen fra fængslet igen

Ole Lykke, Christianit

Man opfordrede dengang københavnerne til ikke at købe hash længere i Pusher Street, hvis man ville støtte Christiania, men det har både kunder og pushere tilsyneladende været ligeglade med. 

I hvert fald har TV 2 Lorry sidenhen kunne dokumentere, at handlen har været stærkt på vej tilbage til samme niveau som før rydningen, og det bliver kun værre, fortæller Ole Lykke, der har boet på staden i næsten fyrre år, til TV 2 Lorry. 

- Det går stille og roligt den forkerte vej. Og vi gider ikke være et supermarked på Christiania for hele København, siger han.

Legaliser hash eller volden eskalerer
Flere af pusherne er begyndt at bære masker, selvom christianitterne gerne vil have, at de tager dem af, og man må heller ikke længere fotografere i gaden. 

- Det er klart, at de er bange for overvågningen, og hvordan politiet gebærder sig. Det er beklageligt, for når hashmarkedet trapper op, så trapper politiet op, og så får vi muligvis de her vanvittige situationer som sidste gange, hvor der var skudepisoder, siger Ole Lykke til TV 2 Lorry.

Man må legalisere hashen, hvis man skal afhjælpe problemet, for nu har politiet prøvet i tre årtier, lyder budskabet fra fristaden.

- Problemet er jo, at der er ikke andre steder, de (køberne, red.) kan gå hen, siger Ole Lykke og uddyber:

- Når der ikke er mulighed for at hashhandlen kan foregå legalt andre steder i byen, så kommer folk jo tilbage til os. Det sagde vi også dengang, vi rev boderne ned.

Politiets indsats avler flere kriminelle
Faktisk mener han, at den nuværende modstand mod markedet avler flere kriminelle.

Hver gang politiets task force anholder en kriminel, så hyrer bagmændene nemlig nye til jobbet.

- På bundlinjen vil der stå 300 pushere i stedet for 150, når de gamle kommer ud igen fra fængslet igen, siger christianitten.

Han understreger, at pusherne ikke er fra fristaden, men kommer fra Nørrebro, Vesterbro, Amager, Østerbro og andre steder i hovedstaden.

- Jeg gætter på, at der er nogle af de samme bagmænd, som står bag. Men pusherne er ikke nogen, vi kender, siger han til TV 2 Lorry. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik