Blæst væltede stort stillads: Gade spærret i København

Det er formentlig de kraftige vindstød, der har væltet et stillads på Frederiksholms Kanal i København K.

Københavns Politi har haft fuld gang i oprydningen efter, at et større stillads er væltet i Frederiksholms Kanal i København K.

- Kl. 14.38 får vi en melding om at et stillads er ved at vælte. Inden for fem minutter vælter stilladset og hænger i ledningerne til gadebelysningen, fortæller Henrik Brix, som er vagtchef hos Københavns Politi. 

Ifølge Københavns Politi er der ingen medlinger om personskader. Men der er formentligt nogle parkerede biler, som er ramt af stilladset. 

- Vi har spærret selve Stormgade fra Vester Voldgade frem mod Marmorbroen, siger Henrik Brix til TV 2 Lorry. 

Området vil være afspærret, til det bliver sikkert at færdes der igen. Politiet har endnu ikke noget tidshorisont for, hvornår vejene vil blive åbnet igen. 

- Vi har ikke overblik over, om der skal bruges kran eller andet, siger vagtchefen hos Københavns Politi. 

Ifølge Københavns Politi er det på grund af de kraftige vindstød,  stilladset er væltet. 

- Det er en mulig årsag, men det er noget, vi skal have undersøgt nærmere, siger vagtchefen. 

Derfor opfordrer de nu borgerne til at holde vinduer og døre lukkede og sikre løse genstande, da stormen stadig raser i området. 

 
 
Foto: Anders From
 
 
Foto: Anders From
 
 
Foto: Anders From
Flere parkerede biler i området er højst sandsynligvis ramt af det store stillads. Foto: Mejse Bergmann
Flere parkerede biler i området er højst sandsynligvis ramt af det store stillads. Foto: Mejse Bergmann

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Masseslagsmål

Fem personer anholdt efter masseslagsmål med knivstikkeri

IMG_1276

Bilist stak af fra uheld - nu er han fundet

kokain.jpg

Kæmpe kokainfælde i Hedehusene - firma vidste ingenting

Ishøj

playIshøj indtager atter kedelig førsteplads – men kommunen ved nu, hvordan familier smittes

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere