Billetsalget startet: Fest for 90.000 lækkersultne

Der er mad for næsten enhver smag, når Copenhagen Cooking og Food Festival starter til august - og billetsalget er nu i gang

Er du til cocktails? Vil du lære at lave en pizza? Vil du mæske dig i krebs, vegetarmad, kager - eller noget helt fjerde. Copenhagen Cooking og Food festival har det hele.  Fredag den 24. august går den i luften med høstfest og fællesspisning på Frederiksberg Allé - og derefter går det slag i slag lige frem til 2. september med en perlerække af madoplevelser og events i en by, der om noget er blevet kendt for sin mad gennem de sidste 15 år. Og billetterne er lige blevet sat til salg.

Festivalen startede i 2004 - og år efter år er den bare vokset. Nu forventes omkring 90.000 mennesker at gå til bords på et af festivalens mange arrangementer.

-Vi har sådan set ikke ambitioner om, at det skal blive større. Men vi vi gerne lave en bedre festival - at folk bliver gladere og får bedre oplevelser er vigtigere end at den bliver større, siger Stine Lolk, der er direktør for Copenhagen Cooking og Food Festival.

I modsætning til for eksempel Copenhagen Dining Week, der skal lokke folk ud på byens restauranter, så handler Copenhagen Cooking om hele madprocessen - og publikum kan være med til at tilberede maden - og de lærer en masse undervejs.

-Man kan komme på sylteworkshop, spise middag med skaldyr på havnen eller besøge en snapsefestival, siger Stine Lolk om spændvidden af et gigantiske madarrangement.

 

 

 

Hvis du vil læse mere om de enkelte arrangementer - så kan du besøge festivalens hjemmeside her.

Copenhagen Cooking finder sted i hele København og på Frederiksberg - og også i dele af omegnen.

-Og så har vi lavet en central festivalplads på Israels Plads, hvor vi selv styrer aktiviteterne. Der kan være et grøntsagsmarked, eller spisearrangementer, som vi har planlagt, lyder det fra festivaldirektøren.

Når du er direktør for en madfestival, er du så selv lidt af et madøre?

-Ja!

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik