Benedikte Utzon: Jeg har mistet min identitet

Designeren har fået en dom for at hun ikke må sætte sit eget navn på sit design. Benedikte Utzon overvejer at anke dommen, hun mener sagen er principiel.

Benedikte Utzon har tabt en bitter navne-strid.

Tøj-designeren har mistet retten til at bruge sit eget navn på sine kollektioner - heller ikke selv om det er hende, der har designet tøjet.

- Jeg føler at der er begået et overgreb mod mig, siger Benedikte Utzon til TV 2 Lorry.

Da hun i 2012 gik konkurs med sit firma, købte et andet selskab hendes varemærke - og derfor har firmaet Topbrands, som ejes af Lasse Skaarup.

nu retten til at designe tøj - i Benedikte Utzons navn.

Også selv om kvaliteten og udtrykket er et helt andet end det, Benedikte Utzon stod for da hun havde firmaet og brandet med hendes navn.

Efter konkursen skabte Utzon firmaet Est 1995 - men på mærket i nakken af tøjet stod der "by Benedikte Utzon". Og det fik Lasse Skaarup til at anlægge sagen.

Nu har Sø- og Hndelsretten så afgjort at hun heller ikke på den måde må bruge sit navn på design.

- Sagen er principiel, siger hun. Den vil berøre en masse kreative mennesker, der netop bygger deres brand og dermed deres markedsværdi op på deres eget navn.

Advokat med speciale i brands og rettigheder, Janne Glæsel fra Gorrisen Federspiel, siger at det er almindeligt

at overdrage både firme og brand efter en konkurs.

- Sagen er almindelig, men det er vigtigt at man søger noget god rådgivning i de her sager, siger hun.

Benedikte Utzon blev nemlig tilbudt at købe retten til sit brand efter konkursen, men kunne ikke rejse 20.000 kr. på det tidspunkt.

- Hele mit eksistensgrundlag er væk. Min markedsværdi ligger i at jeg kan arbejde som chefdesigner i mit eget navn, siger hun.

Men Advokat Janne Glæsel mener der er en udvej: - Hun må ud at kommunikere at hun designer under et andet brand.

Og Benedikte Utzon har netop skabt et nyt brand - uden hendes navn på tøjet..

- Det tøj har jeg dog fået dommerens ord for at jeg kan sige, jeg har designet, siger hun til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik