Bandeplaget kulturhus genåbner: "Vi vil ikke tolerere lukkede grupper"

Folkets Hus på Nørrebro genåbner efter mere end et års lukning. Kulturhuset har tidligere været omdiskuteret på grund af bandeaktivitet.

Folkets Hus på Nørrebro i København har stået tomt siden maj måned sidste år.

Det skete som følge af voldsom bandeaktivitet på adressen på Stengade, hvor Loyal To Familia i perioder havde taget styringen med stedet. 

- Vi er som naboer dagligt vidner til store bilers vanvidskørsel op og ned ad gaden, truende adfærd og en daglig forsamling af et stort antal bandemedlemmer (20-30 stk.), som samles for at holde møde på pladsen og i parken, fortalte en nabo på Stengade til TV 2 Lorry sidste år.

Men den tid er forbi, og i slutningen af april måned, den 25., blev det vedtaget i blandt politikerne i Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus, at kulturhuset igen kunne åbne.

Det skete på foranledning af vurdering fra Københavns Politi, der igen anser det for sikkert at åbne Folkets Hus.

Tidligere lød udmeldingen fra Københavns Kultur- og Fritidsudvalg, at genåbningen skulle ske senest ved udgangen af juni måned.

quote Vi er utrolig glade for, at en ny epoke i Folkets Hus nu går i gang med masser af opbakning og spændende, kreative inputs

Frivillig, Folkets Hus

Genåbner tidligere end ventet

Nu er datoen imidlertid blevet fastsat – og det allerede på fredag den 1. juni.

- Vi er utrolig glade for, at en ny epoke i Folkets Hus nu går i gang med masser af opbakning og spændende, kreative inputs, fortæller en af husets erfarne frivillige i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Vi glæder os til at føre den positive udvikling videre, der var i gang, da huset lukkede - en udvikling henimod at være et inkluderende og trygt kulturhus med base i Nørrebros lokalmiljø - i overensstemmelse med husets oprindelige folkelige grundlag.

Den tidlige opstart er kommet i stand på baggrund af ”et overvældende antal gamle og nye frivillige og kommende brugere af huset uge efter uge har udvist et forrygende engagement i at gøre Folkets Hus driftsdygtigt igen”, står der i pressemeddelelsen. 

I politiets redegørelse for Folkets Hus påpeger chefpolitiinspektøren for Københavns Politi, at betjente fortsat støder på bandemedlemmer i området.

Derfor rejser genåbningen af kulturhuset spørgsmålet om, hvorvidt bandeaktivitet igen bliver en del af aktiviteterne i Folkets Hus.

Ifølge de frivillige vil det dog ikke komme på tale.

quote Vi vil ikke længere tolerere lukkede gruppedannelser - Folkets Hus har fokus på inklusion, og alle arrangementer og aktiviteter tager afsæt, både ideologisk og i praksis, i kerneværdier

Frivillig, Folkets Hus

- Vi vil ikke længere tolerere lukkede gruppedannelser - Folkets Hus har fokus på inklusion, og alle arrangementer og aktiviteter tager afsæt, både ideologisk og i praksis, i kerneværdier som: ingen racisme, ingen sexisme, ingen homofobi, ingen vold, ingen våben, ingen hårde stoffer, ingen uniformering eller rygmærker, udtaler en af husets frivillige.

Huset på Stengade vil åbne i etaper med Folkets Café som omdrejningspunkt. Fra 1. juni vil der være åbent fem dage om ugen fra 10-22 og søndage fra 13-18. 

Den endelige genåbning bliver fejret i september, når hele huset er genetableret.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

byggeplads

playNu vil kommune give bøder, hvis chefer afsløres i snyd med løn

Set fra Nørrebro

Fra skumle hjørner til genbrugsgranit: Sådan skal Nørrebro-plads se ud

20190712-103314-4-1920x1280we.jpg

playSocial vicevært skal skabe fred og hjælpe udsatte på omstridt plads

Afbrænding af Lars Løkke dukke

Enhedslisten-borgmester deltog i afbrænding af Lars Løkke-dukke

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere