Bandemedlem varetægtsfængslet for afpresning

12 bandefolk er nu varetægtsfængslet fredag og lørdag.

Der er travlt ved Retten i disse dage, hvor adskillige bandefolk er blevet fremstillet i grundlovsforhør. 

Fredag blev ni bandefolk, som blev anholdt torsdag aften på Nørrebro efter fundet af to pistoler, varetægtsfængslet i 18 dage.

Tidligt lørdag blev yderligere et bandemedlem fra banden Loyal to Familia varetægtsfængslet i en sag om skydevåben, mens hans makker også blev sat i arresten af en dommer i Roskilde. 

De to blev afsløret med en skarpladt pistol og et magasin til en maskinpistol, da en politipatrulje stoppede dem i en bil fredag aften i Greve.

Nu er endnu et bandemedlem så buret inde, oplyser Københavns Politi til Ritzau. 

Mistænkt for afpresning

Det drejer sig om et bandemedlem, der lørdag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør for afpresning. Her er vedkommende blevet idømt ham 25 dage for afpresning, oplyser efterforskningleder Jesper Beuschel.

Retsmødet foregik bag lukkede døre. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvilken bandegruppering personen tilhører.

Ligeledes ønsker Jesper Beuschel ikke at oplyse, hvordan afpresningen er foregået og af hvem.

Banden Loyal to Familia er dog før sat i forbindelse med afpresning af flere sexklinikker i København. 

Sexklinikker truet af bande

I perioden fra den 24. april 2017 til den 8. maj 2017 blev der foretaget afpresninger, hærværk og brandstiftelse på seks sexklinikker på Frederiksberg og på Vesterbro i København.

Ved alle tilfælde er flere personer af udenlandsk herkomst kommet ind på stederne, hvor de med truende attitude, tale og kropssprog afleveret en seddel, hvorpå der var skrevet enten LTF eller Loyal To Familia, samt et telefonnummer, hvortil ejeren skulle ringe inden 24 timer, såfremt stedet ikke skulle lukkes eller ødelægges.

I fem ud af seks tilfælde er der efter nogle dage blevet knust vinduer på stedet med brosten. I yderligere to tilfælde er der påsat brand med brandbare væsker. Brandene er dog er blevet slukket inden de har udviklet sig til resten af ejendommene.

Hvorvidt dagens fængsling har forbindelse til disse episoder er ikke bekræftet. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Retten i Roskilde.

Mand erkender forsøg på voldtægt af børn via datingside

Skønhedsklinikken Cliuniq

Skønhedsklinik er nu sigtet 11 gange

blå blink

Politi og helikopter rykker ud til alvorlig ulykke på gård

Hærværk mod FCK-bus

FCK-bus overhældt med gul og blå maling kort før storkamp

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere