Astralis sikrer historisk titel og milliongevinst på hjemmebane

Med sin fjerde sejr i Electronic Sports League på samme år sikrede Astralis sig som det første hold i verden en Intel Grand Slam-præmie på 8,2 millioner kroner.

Det danske E-sportshold Astralis og nuværende verdensetter i spillet Counter Strike Global Offensive levede i går op til favoritværdigheden, da de på hjemmebane sikrede sig holdets niende sejr i 2018 og en historisk titel.  

Sejren søndag var nemlig særlig betydningsfuld for det danske hold, da stævnet var en del af den såkaldte ESL Pro League.

Her har Astralis nu sammenlagt vundet fire titler inden for samme det kalenderår, og denne bedrift udløste den første Intel Grand Slam-præmie nogensinde. 

- Først og fremmest har det været helt vanvittigt fedt at spille foran så mange danske fans og endelig få den sejr, vi har arbejdet så hårdt for. Vi kunne virkelig mærke opbakningen i dag, og vi må bare erkende, at de danske fans er for vilde, sagde kaptajn for Astralis Lukas 'gla1ve' Rossander efter sejren. 

De er blandt verdens absolut største esportsstjerner og for få uger siden blev deres hold, Astralis, kåret som årets E-sportshold til det internationale Esports Awards.

Dårlig dansker-start

Astralis modstander i finalen var det amerikanske hold Team Liquid, der i øjeblikket indtager verdensranglistens andenplads, og som dermed er den nærmeste udfordrer til det danske stjernehold. På trods af at Team Liquid var på udebanne, startede de kampen bedst og vandt første bane med 16-8.  

Derefter kom der for alvor gang i reaktions- og samarbejdsevnerne på Astralis, som først udlignede til 1-1 i baner. Herefter så det ud til, at Astralis også ville vinde den tredje bane, da de var foran 10-5 ved halvlegen. Men det amerikanske hold kom stærkt ud og udlignede til 11-11 i banen. Det rystede dog ikke danskerne, som vandt de fem efterfølgende runder og dermed den tredje bane. 

Kæmpe milliongevinst

Fjerde bane kunne potenielt set afgøre kampen, som blev spillet bedst ud af fem baner, og til Astralis fortjeneste blev der aldrig spænding om, hvem der ville vinde banen. Med cifrene 16-10 til danskerne brød jublen for alvor ud i arenaen, og med titlen for både det enkelte stævne og den første Grand Slam-titel nogensinde sikrede Astralis sig mere end otte millioner danske kroner i præmiesummer.

- Jeg synes egentlig, at Team Liquid kommer godt fra start, og man skal ikke glemme, at det er et hold, som spiller en virkelig flot semifinale mod mibr i går, og som ligger nummer to på verdensranglisten. Det er et rigtig godt hold, vi møder, og jeg er enormt stolt over, at vi formår ar tage sejren i dag, fortalte en glad spiller Nicolai 'device' Reedtz efter kampen. 

Næste store mål for Astralis er BLAST Pro Series i Lissabon, som bliver afholdt i næste weekend. Her kan det danske hold sikre sig deres tiende sejr i 2018. 

Astralis titler i 2018 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

Teamgym

Danmark opgiver værtskabet for EM i TeamGym næste år i Ballerup Super Arena

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere