Arrangement får hård medfart: Bliver kaldt "uromantisk" og "pengemaskine"

Arrangementet En Romantisk Aften i Botanisk Have møder hård kritik af flere af de deltagende, der kalder arrangementet "uromantisk" og kritiserer mængden af mennesker. Det afviser arrangøren.

Der var lagt op til sød musik i luften ved arrangementet "En Romantisk Aften i Botanisk Have" i onsdags.

Men flere gæster ved arrangementet viser nu deres utilfredshed på sociale medier.

Det er især mængden af mennesker og lange køer, der har fået en del til at ytre stor utilfredshed med arrangementet.

quote Arrangementet var en stor succes og et stort tilløbsstykke. At de følelsesmæssigt siger, at der har været mange mennesker, det er en smagssag. 

Peter Bindner, arrangør af "En Romantisk Aften i Botanisk Have".

En af dem er Lisbeth Kobberup, der skulle have en hyggelig aften sammen med sin kæreste. Men allerede da de nåede Botanisk Have, blev de overraskede over menneskemængden.

- Jeg havde aldrig i mit liv set så lang en kø allerede en time efter åbningen. Hvordan vil der så ikke være derinde, tænkte vi? Da vi kom ind var det krop-umuligt at komme nogle steder hen. Der var fuldkommen proppet, siger Lisbeth Kobberup.

Det er dog ikke kun på Facebook, at arrangementet får hård medfart. På forbrugeranmeldelsessiden Trustpilot giver 93 procent arrangementet én stjerne. De resterende syv procent beskriver arrangementet, som "godt" og "fremragende". 41 har anmeldt det.

quote Man havde en fornemmelse af, at der bare skulle mennesker ind for pengenes skyld. Man skulle stå i kø til alt.

Lisbeth Kobberup, deltager ved arrangementet i Botanisk Have.

Det er PB Action Fest & Eventbureau, der står for arrangementet, og arrangøren Peter Bindner kan ikke genkende billedet.

- Arrangementet var en stor succes og et stort tilløbsstykke. At de følelsesmæssigt siger, at der har været mange mennesker, det er en smagssag. Og vi kan ikke gøre andet end at sige, at det kan vi ikke lave om på. Vi sælger billetter gennem flere kanaler og har styr på, hvor mange der må komme ind, og det har vi overholdt. Vi har overholdt alle regler og tilladelser og sørget for en professionel crowdcontrol, siger Peter Binder.

- Ved et musikarrangement af denne kaliber med 12 scener fordelt rundt i hele Botanisk Have, vil der altid opstå kø, der hvor der er mest tiltrækningskraft, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Her ses billeder fra "En Romantisk Aften i Botanisk Have", hvor flere oplevede meget kø.
Her ses billeder fra "En Romantisk Aften i Botanisk Have", hvor flere oplevede meget kø.
Foto: Privatfoto

Uromantisk aften

Lisbeth Kobberup, der dagligt arbejder på Bernstorff Slot i Gentofte med marketing og som eventkoordinater, synes ikke, at aftenen blev som forventet.  

- Man havde en fornemmelse af, at der bare skulle mennesker ind for pengenes skyld. Man skulle stå i kø til alt. Det eneste sted, man kunne sidde, var langt væk fra scenerne. Mange gik og var sure og utilfredse. Det, der skulle være en romantisk aften, blev en meget uromantisk aften, og vi gik efter en time, fortæller Lisbeth Kobberup.

quote Hvis der var sket noget, var der gået kaos i det hele, jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne ske.

Lisbeth Kobberup, deltager ved arrangementet i Botanisk Have.

Peter Binder mener, at det kan være svært at opfylde alles forventninger.

- Det er en smagssag, hvornår folk mener noget er romantisk, det er klart, at nogle nok synes det er mere romantisk at gå i en have bare to mennesker end at være til en koncert. Hvis folk synes, det er uromantisk, er de i deres fulde ret til det, siger Peter Binder.

En lang række gæster til et stort musikarrangement i Botanisk Have anklager arrangørerne for at gå på kompromis med både sikkerhed og hensynet til gæsterne ved arrangementet En Romantisk Aften i Botanisk Have.

Hvor mange billetter har I solgt? Og har I solgt flere end de tidligere år?

- Vi har ikke gjort dem op endnu. Det er det samme antal som de tidligere år, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Her ses billeder fra "En Romantisk Aften i Botanisk Have".
Her ses billeder fra "En Romantisk Aften i Botanisk Have".
Foto: Privatfoto

Kunne ikke holde sig fra tasterne

Efter oplevelsen tog Lisbeth Kobberup hjem, og skrev et Facebook-opslag. Noget hun ellers aldrig gør.

-  Normalt gider jeg ikke at brokke mig, der skal meget til, men det her var for meget, så jeg skrev opslaget, da jeg kom hjem, forklarer hun.

Opslaget har siden fået godt 50 kommentarer fra gæster, der bekræfter Lisbeths Kobberups oplevelse.

Flere skriver, at de opgav at hente den mad, de havde bestilt i forvejen på grund af køen, og at de følte, at den store menneskemængde fik arrangementet til at føles som en pengemaskine.

Det kan arrangøren ikke forstå.

- Hvis man stiller sig i en kø, så stiller man sig i kø, til man får sin mad, og hvis man ikke vil stå ikke kø i den tid, det tager, er det jo sådan, det er, forklarer Peter Bindner.

Bange for sikkerheden

Den store menneskemængde i Botanisk Have var ifølge Lisbeth Kobberup utrygt.

- Hvis der var sket noget, var der gået kaos i det hele, jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne ske.

Det afviser Peter Bindner.

- Jeg har lavet events i 25 år, og der er fuldkommen styr på, hvor mange der er, og vi har fuldkommen styr på, hvordan folk kan komme ud og kan evakueres, hvis der er noget, der er berettiget. Vores samaritter havde som eneste opgave i løbet af aftenen at udlevere plaster til fire personer, siger han.

"En Romantisk Aften i Botanisk Have" startede oprindeligt i Kongens Have tilbage i 2017, og hed derfor “En Romantisk Aften i Kongens Have”. Men efter at Fredningsnævnet havde besluttet, at Kongens Have ikke må lukkes for offentligheden, rykkede arrangementet til Botanisk Have i 2018.

Her ses billeder fra "En Romantisk Aften i Botanisk Have", hvor flere oplevede, at der var rigtig mange mennesker.
Her ses billeder fra "En Romantisk Aften i Botanisk Have", hvor flere oplevede, at der var rigtig mange mennesker.
Foto: Privatfoto
Her ses billeder fra "En Romantisk Aften i Botanisk Have", hvor flere oplevede, at der var rigtig mange mennesker.
Her ses billeder fra "En Romantisk Aften i Botanisk Have", hvor flere oplevede, at der var rigtig mange mennesker.
Foto: Privatfoto

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik