Traditionen tro var det biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller, der kårede Årets Pinsefisk, og til at modtage den var ny fiskeriminister Eva Kjer Hansen.
Og årets pinsefisk er slet ikke en fisk, men en jomfruhummer!
Fiskehandler i Hav Tommy Raabo Fischer anbefaler at grille jomfruhummer: Lad hovedet være helt, flæk halen med en kniv og mariner den med olie, lidt hvidløg og urter. Læg den direkte på grill og grill den i skallen.
- Grunden til at man ikke piller den først, er at der sidder rigtig meget smag inde i skallen på den. Så idet man griller skallen og brænder skallen af på grillen, får man al smagen til at sætte sig i kødet. Så er det sommer, siger Tommy Raabo Fischer.
Sidste år var det kulmule og året forinden var det igen jomfruhummer, der blev Årets Pinsefisk.