Andelslejligheder sælges på seks dage

Det er rift om lejlighederne i København, især andelsboligerne sælger som varmt brød.

Det er for alvor kommet gang i boligmarked og især i hovedstaden er priserne ved at stikke helt af.

I København by blev ejerlejlighederne i marts solgt på 86 dage i gennemsnit, mens andelsboligerne blev solgt på bare 34 dage i gennemsnit.

- Andelsboligerne fylder en del i gadebilledet i København, og andelsboligernes succes er givet, fordi mange andelsforeninger har formået at holde priserne mere moderate end priserne på ejerlejligheder, der er steget meget og hurtigt, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Hver anden andelsbolig sælges på seks dage i hovedstaden

I København By blev hver anden andelsbolig solgt på bare seks dage i marts, og i februar var gennemsnittet helt nede på fire dage for den hurtigst sælgende halvdel af andelsboligerne.

Det er tre gange hurtigere end for ejerlejlighederne, hvor hver anden blev solgt på 19 dage i København by i samme periode.

- Det går vanvittig stærkt på andelsboligmarkedet i København. Når hver anden andelsbolig bliver solgt på under en uge, så betyder det reelt, at de dårligt rammer ejendomsmæglernes hylder, før en køber har skrevet under, siger Birgit Daetz, og fortsætter:

- I København er det varmeste brød helt klart andelsboligerne. På landsplan ændrer billedet sig, da andelsboligerne ikke helt har samme fanskare i yderområderne, hvor resten af boligparken også har rimelige priser”, siger Birgit Daetz.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik