Amme-sag får lykkelig afslutning

Bibliotek og ammende mor indleder samarbejde efter misforståelse om offentlig amning

Den her historie ender lykkeligt!

Og det var ellers ikke en behagelig oplevelse, da Liv Friberg for få uger siden sad på en trappe op til Sundby Bibliotek og ammede sin baby. For en biblioteksmedarbejder bad hende om at fjerne sig. Siden har biblioteket beklaget episoden og understreget, at ammende kvinder er velkomne på biblioteket. Og nu har biblioteket og Liv Friberg sågar planlagt, at der skal arrangeres en ammedag på Sundby bibliotek.

Liv Friberg er jordemoder, og hun er selv leder af en ammeworkshop på det nærliggende idræts- og kulturcentercenter Prismen. Og derfor var hun noget nær lamslået, da biblioteksmedarbejderen bed hende om at flytte sig.

quote Det var en følelse af skam

Liv Friberg

-Det var en følelse af skam, forbavselse og generthed. Og så følte jeg mig stødt, husker Liv, der rejste på ferie umiddelbart efter episoden.

Ammende kvinder i aktion for amning i det offentlige rum
Ammende kvinder i aktion for amning i det offentlige rum
Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Mens hun var væk på ferie udviklede sagen sig. For en kvinde, der havde overværet bortvisningen valgte at klage - og så rullede sagen.

-Men jeg har været i kontakt med bibiotekslederen, og vi snakker om at samarbejde. Så alt er endt godt er, fortæller Liv Friberg til TV 2 Lorry.

Liv har tre børn - og er altså på sin tredje baby - så hun er ret erfaren, når det gælder amning. Men hun har ikke tidligere haft en oplevelse som den på Sundby Bibliotek.

-Jeg kender andre, der har - og jeg ved, at nogle kan blive så forskrækkede, at de ikke ammer offentligt derefter, fortæller hun.

Men nu går hun og Sundby Bibliotek altså sammen for at trække i den modsatte retning.  Det bekræfter biblioteksleder Kirsten Fjeldsted Præstegaard.

- Vi har allerede en barselscafe. Men nu planlægger vi - sammen med Liv - at afvikle en ammedag på biblioteket, fortæller hun.

Kirsten Fjeldsted Præstegaard understreger igen, at der har været tale om en misforståelse, da Liv Friberg blev bedt om at forlade den trappe, hun sad og ammede sit barn på.

-Da vi blev etableret i sin tid, så var det en del af planen, at vi skulle være et tilbud for kvarterets mødre, forklarer hun.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Amager bakke er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels.

Borgere i hovedstadsområdet får varme fra døde mink - har samme konsistens som feta

anonym

Tidligere anbragt om døgninstitution: "Jeg vidste godt, det var forkert, det de gjorde."

Nexus foto

playKritik af døgninstitution for unødvendige magtanvendelser mod anbragte unge

løndumping amager

TV 2 afslører: Håndværkere på Amager arbejder til 30 kroner i timen

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere