"For en utrættelig kamp på vegne af de truede, vilde planter, der ikke selv har en stemme".
Vi har kæmpet i to et halvt år, hvor vi har gjort meget for at gøre opmærksom på Amager Fælled og Strandegen for at redde dem fra bebyggelse.
Sådan lyder Dansk Botanik Foreningens begrundelse for, at netop borgergruppen, Amager Fælleds Venner, fik tildelt foreningens årlig botanikpris.
Amager Fælleds Venner opstod på Facebook, hvor gruppen i dag har næsten 8.000 medlemmer.
For at vise deres modstand mod det planlagte byggeri på Strand Engen har Amager Fælleds Venner lavet stribevis af aktioner. Man lavede blandt andet en menneskering rundt om fælleden for at sætte fokus på det rige plante- og dyreliv.
- Vi er meget stolte. Vi har kæmpet i to et halvt år, hvor vi har gjort meget for at gøre opmærksom på Amager Fælled og Strandegen for at redde dem fra bebyggelse. Det er en anerkendelse af det arbejde, vi har gjort. Og det er vi selvfølgelig meget glade for, siger Steffen Rasmussen, der er talsmand for Amager Fælleds Venner.
Efter megen råben lykkedes gruppen med deres mål, da overborgmester Frank Jensen sidste år valgte at bremse planerne for byggeriet. Københavns politikere besluttede i stedet at undersøge en ny placering til byggeriet.
I kamp for naturen
Med Botanik Prisen følger 10.000 kroner til borgergruppens fortsatte kamp.
- Prisen kan vi bruge til at fortsætte vores formidlingsarbejde, som vi bruger mange ressorcer på. Vi laver blandt andet ture på Amager Fælled, hvor vi fortæller, hvad det er for nogle værdier, vi finder herude, og så skal vi bruge pengene på reklamer, så vi kan få vores budskab ud, siger Steffen Rasmussen.
Senest er Amager Fælleds Venner gået mere lavpraktisk til værks ved at sætte skilte op ved cykelstierne på Amager Fælled med teksten: "Giv agt! Tudser krydser stien."
I takt med at foråret gør sit indtog, gør brunstige tudser nemlig det samme.
Den varme asfalt virker tillokkende på krybdyr, og det kan skabe farlige situationer, når tudser og cyklister ikke er opmærksomme på hinanden.