Amager Fælled: Naturelskere rydder op efter omstridt undersøgelse

Amager Fælleds Venner fjerner i dag træflis og grene efter By & Havns VVM-undersøgelse på Amager Fælled. By & Havn mener ikke, der er grund til at fjerne genstandene.

I dag er der trukket i arbejdstøjet på Amager Fælleds Strandeng. Gruppen Amager Fælleds Venner mener nemlig ikke By & Havn har ryddet op efter deres VVM-undersøgelse, hvor der blev foretaget jordprøver med henblik på at bygge i området.

Der er blandt andet efterladt grene og træflis, men det fjerner Amager Fælleds Venner i dag. 

- Vi fjerner det for at undgå, at det bliver nedbrudt og tilfører jorden her flere næringsstoffer. Den natur, der er lige her, kan ikke rigtigt tåle det - ikke i de her mængder, siger Steffen Rasmussen, talsformand for Amager Fælleds Venner, til TV 2 Lorry. 

Den udlægning er By & Havn ikke enig i. By & Havn har undervejs fået biologfaglig rådgivning, og det er blevet vurderet, at der ikke kunne ske noget ved at efterlade noget af træflisen og nogle af grenene i visse områder. 

- Vi foretog rydningen hovedsageligt i de områder, hvor der ikke er eng- og overdrevsvegetation. I de områder, hvor der i stedet er høj krat og tæt bevoksning vurderede vores rådgiver ikke, at det var skadeligt, at efterlade de grene og det træflis, der blev tilbage, siger Rikke Faaborg Jamer, udviklingschef i By & Havn til TV 2 Lorry.  

Men Amager Fælleds Venner og de biologer, som de er i kontakt med mener altså, at det kan være skadeligt alligevel. 

- Vi og de biologer, som vi er i kontakt med, er af en anden overbevisning, siger Steffen Rasmussen, talsformand for Amager Fælleds Venner, og fortsætter:

- Vi er interesserede i at alle de planter - og de svampe, der er i netop det her område, har et godt levegrundlag. 

Ifølge By & Havn fjernede man grene og træflis manuelt i de områder, hvor man vurderede, at der var mere sårbar natur. 

Amager Fælleds Venner har spurgt om lov til at fjerne de efterladte genstande og By & Havn, har givet dem tilladelse. 

- Vi havde foretrukket at By & Havn havde ryddet op, men når det ikke kan være anderledes, så vil vi gerne vise at vi gerne vil yde en arbejdsindsats for at sikre den natur, som vi har her. 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

60_percent

playNy affaldssortering forsinket i næsten alle Lorry-kommuner

Lynetteholm

playSkåne med hård kritik af Lynetteholm: Frygter store naturødelæggelser

Britta

galleryKvinde fra Gentofte i front for global dyre-velfærdsorganisation

pram london lynetteholm

46 år gammel konvention spænder ben for klimavenlig sejlads af jord til Lynetteholm

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere