Skal du med S-toget i aften- og nattetimerne i denne uge, må du væbne dig med tålmodighed.
Fra mandag aften og frem til og med torsdag kan passagerer opleve længere rejsetid end normalt. Der kører nemlig ingen S-tog mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport i tidsrummet 20:30 til 04:30 på grund af sporarbejde.
I stedet vil der blive indsat togbusser, oplyser DSB på deres hjemmeside.
Her holder Togbusserne:
Alle S-togslinjer kører efter ændrede planer og tider. Men kan dog stadig benytte sig af regionaltogene mellem de to stationer.
Informationschef i DSB Tony Bispeskov oplyser over for Ekstra Bladet, at sporarbejdet skyldes en stor renovering, hvor Banedanmark skal lave nogle drænrør, og der skal ryddes op på sporene.
Sådan kører S-togene
Passagerer må påregne mindst et kvarters forsinkelse mellem de to stationer. Ifølge informationschefen bør man tjekke Rejseplanen, da forsinkelsen afhænger af, hvor man skal hen.