Aldrig sket før: Christiansborg skal oplyses af juletræer

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, DF, tænder fredag eftermiddag julebelysningen på Christiansborg for allerførste gang.

Man skulle ikke tro det.

Men der har aldrig været tradition for juletræer omkring og ved Danmarks måske mest kendte samlingspunkt: Christiansborg Slot og Folketinget.

Det bliver der lavet grundigt om fredag eftermiddag, når Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, DF,  sætter blus på ikke færre end ti, store juletræer på eget initiativ.

- Vi har jo aldrig haft det før. Og jeg synes, det er en stor mangel, når det er så mørkt om vinteren. Alle andre steder ser man lys og guirlander i den mørke tid, så selvfølgelig skal Christiansborg også lyses op, siger Pia Kjærsgaard til TV 2 Lorry om projektet.

Andre steder har der været voldsom debat om juletræer - eller forbud mod juletræer. Det var for eksempel tilfældet i bebyggelsen Egedalsvænge i Kokkedal, hvor et flertal i beboerbestyrelsen pludselig besluttede at droppe juletræstraditionen. Sagen fik omtale i det ganske land - og i sidste ende blev juletræerne i Egedalsvænge reddet, så julefreden kunne sænke sig.

Pia Kjærsgaard understreger, at på Christiansborg handler det om at skabe lys i en mørk tid.

- Og 20. december er Christiansborg Slotsplads helt færdig (den er blevet terrorsikret, red.), så jeg synes, det er en god sammenhæng, at vi også får de træer, forklarer hun.

Christiansborg har fået stålpullerter, gemt i granitkugler. Og bagved - ind mod bygningen - gemmer striben af juletræer sig - de får fra i morgen fuldt blus på, når Pia Kjærsgaard trykker på kontakten.
Christiansborg har fået stålpullerter, gemt i granitkugler. Og bagved - ind mod bygningen - gemmer striben af juletræer sig - de får fra i morgen fuldt blus på, når Pia Kjærsgaard trykker på kontakten.
Foto: TV2 Lorry

Der kommer til at stå juletræer foran Christiansborg på slotspladsen og også ved trappen op til Christiansborgs hovedindgang. Og så bliver slottets kuppel oplyst indefra.

Skal man opfatte det her som en ny tradition, der bliver skabt?

- Det kan jeg garantere dig for! Og jeg synes, træerne skal blive stående til ind i januar.

Det er Pia Kjærsgaard selv, der trykker på kontakten fredag eftermiddag. Så fra klokken 16.15 er Christiansborg badet i varmt, gult julelys fra de nye juletræer.

Juletræstænding er en tradition mange steder. På Christiansborg bliver der ikke i denne omgang en egentlig ceremoni eller festhandling, som det for eksempel er tilfældet få hundrede meter væk - på Københavns Rådhusplads.

Se videoen fra tændingen på Rådhushuspladsen i 2017 herunder:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik