Airbnb-udlejning er forbudt i andelsboligforeninger

Du kan blive smidt ud, hvis du lejer din andelsbolig ud gennem Airbnb. De fleste andelsforeninger muliggør nemlig ikke kort udleje.

Der er rigtig mange andelshavere, som vælger at ignorere vedtægterne, eller som ikke er klar over, at de overtræder vedtægterne, og hen over sommeren har ABF, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, derfor mange spørgsmål fra forvirrede bestyrelser.

En af de bestyrelser, der dog er klar i mælet, er bestyrelsen fra A/B Griffenfeldsgade 37-39 i København:

- Vi har haft en del forespørgsler fra beboere, som gerne vil leje ud, men ingen af dem er gået videre med det, da vores forenings vedtægter kræver, at alle lejere bliver godkendt på forhånd. Leje gennem Airbnb går typisk så hurtigt, at det tidsmæssigt ikke kan lade sig gøre, siger Kirsten Banke Nielsen på vegne af bestyrelsen, til metropress.

En hurtig søgning på Airbnb viser dog, at flere lejligheder i A/B Griffenfeldsgade 37-39 lejes ud. Hvis du som mange andelshavere lejer ud til Airbnb uden en lejekontrakt, kan det i værste fald føre til udsmidning, fordi det er ulovlig brug af boligen.

Så lejer du din andelsbolig ud gennem Airbnb, er der stor risiko for, at du overtræder din forenings vedtægter. Og det gælder mange steder.

Cirka 70 procent af alle danske andelsboligforeninger følger nemlig standardvedtægterne fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), og i dem er der to forhold, der dels forhindrer og besværliggør, at du lejer din lejlighed ud gennem Airbnb:

- Vedtægterne siger, at hver gang, du lejer ud, skal du søge om godkendelse hos bestyrelsen i din andelsboligforening. Hvis du kun lejer ud i mindre perioder ad gangen, så ligner det hoteldrift, og det betragtes som erhverv, og det må man ikke, siger Mette Dyregaard, der er juridisk konsulent fra ABF. Det skriver metroXpress.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik