Advarer mod biograf-fupnummer: "Det er ren bøf og svindel"

En SMS med gratis biograftur og slik florerer i øjeblikket. Men det er et svindelnummer, advarer biografen.

Mange elsker en god biograftur med en pose slik i skødet, og det forsøger ukendte svindlere nu at udnytte til deres fordel.  

I øjeblikket er en falske sms-beskeder i omløb, som lokker med gratis biografbilletter og slik, hvis blot man trykker på et link i beskeden.

Af afsenderen fremgår det, at det er Park Bio på Østerbro på København. Men det er fup og fidus, advarer Park Bio.

- PAS PÅ !!!!! Falsk SMS i omløb ! Den er IKKE fra os, skriver biografen på Facebook.

quote Vi får hele tiden opkald. Det er bare eksploderet her til morgen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Indehaver af Park Bio, Therese Meinertsen

Indehaver af Park Bio, Therese Meinertsen, fortæller til Ekstra Bladet, at fupnummeret begyndte sidste weekend, hvorefter det stilnede af.

Men lørdag morgen er de falske sms’er så igen begyndt at florere.

- Vi får hele tiden opkald. Det er bare eksploderet her til morgen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, siger hun til Ekstra Bladet.

På Park Bio's Facebook-side beretter flere personer om, at de har modtaget den falske sms.

Ekstra Bladet har talt med en kvinde ved navn Sanne Larsen, som har modtaget sms’en og i god tro trykket på linket.

Ribber dig for 48 euro

Hun fortæller, at man ryder videre ind på en side, hvor der står, at billetterne koster ni kroner. Man bliver samtidig bedt om at besvare fire spørgsmål.

Herefter ryger man så ind på endnu en side, hvor der står, at de pludselig koster 17 kroner.

Dette gjorde Sanne Larsen betænkelig.

- Nederst på siden står der så med små bogstaver, at du ikke har købt to billetter, men at du derimod er med i en konkurrence om at vinde to billetter. Du har altså købt et abonnement, og om tre dage bliver der trukket 48 euro (cirka 350 kroner, red.) fra din konto. Det er ren bøf og svindel, siger Sanne Larsen til Ekstra Bladet.

Fupnummer set før

Biograf-ejer Therese Meinertsen siger til avisen, at hun i første omgang undlod at anmelde fupnummeret, da det efterfølgende stilnede af. Men efter at der i dag er dukket nye fup-sms’er op, vil hun nu gå til politiet.

Tilbage i november advarede Nordiske Biografer om et lignende svindelnummer.

Dengang drejede det sig om en sms med et falsk tilbud på to biografbilletter, to gange popcorn og tilhørende sodavand til en pris på ni kroner. Svindlerne var ifølge Biografkæden ukendte personer fra udlandet. 

Læs mere om den historie nedenfor:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

wolt

Er sultne efter bedre løn: Fredag aften strejker Wolt-bude i København

Irma i Valby(3)

playFor tre år siden var dagligvarebutik truet af lukning – nu er den kåret som kædens bedste

Bageri

Klamme fund i bagerier udløser politianmeldelse og bøder

eksempler

Se tricksene: Sådan bliver du lokket til at købe mere på nettet

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere