9-årig får dusør af politiet: Anmeldte drenge med knive

Alexander fik sin farmor til at melde det til politiet, da han så nogle drenge med en kniv. I dag fik han en dusør af politiet for sin gerning.

Ni-årige Alexander her fik i dag et kæmpe skulderklap af politiet.

quote Det er ikke hver dag, vi har SÅ unge dusørmodtagere

Thorkild Fogde, Politidirektør, Københavns Politi

Det skyldes, at han tidligere på året holdt øjnene åbne og hovedet koldt, da han så en flok unge drenge med en stor kniv. 

Derfor fik han i dag - af selveste politidirektøren - en dusør på 1000 kroner. 

Alexander var på besøg hos sin farmor, da han fra vinduet så en gruppe unge på vej ind i en bus. Her spottede han den store kniv, og alarmerede sin farmor, som derefter ringede til politiet. 

quote Kender du de der firehjuls-crossere? Det er sådan en.

Alexander, om hvad hans dusør skal gå til

Det er politiet glade for. For på grund af Alexanders tip, blev manden med kniven tilbageholdt for ulovlig våbenbesiddelse, da han stod af bussen sammen med de andre i gruppen. 

 

Hver fjerde måned uddeler Politigården dusører, men det hører til sjældenhederne, at de har Alexanders alder. 

- Det er ikke hver dag, vi har SÅ unge dusørmodtagere, lyder det fra Politidirektør Thorkild Fogde. 

Alexander er måske kun ni år, men det som han vil kaste sin dusør efter er ikke for små drenge. Han vil nemlig købe sig en ATV. 

- Kender du de der firehjuls-crossere? Det er sådan en, siger han til TV 2 Lorrys journalist. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik