8.000 deltager i gåtur på lørdag: "Det er blevet kæmpe stort"

Mange tusinde deltager i gåtur på 45 kilometer til stor overraskelse for arrangør.

Dét der begyndte som en aktivitet to venner i mellem, har nu udviklet sig til et kæmpe arrangement med tusindvis af deltagere.

Hele 8.000 har nemlig trykket "deltager" til Facebook-begivenheden ”En gåtur langs kysten”, der er en 45 kilometer lang gåtur fra København til Helsingør.

quote Det betyder meget for mig at gå. Det er så simpelt at gå, og alle kan komme i gang med det.

Jakob Amsgaard, arrangør af ”En Gåtur langs kysten”.

Og interessen i gåturen overrasker arrangøreren, men han påpeger også, at tilmeldingen ikke er bindende. 

- Jeg tænker, at det er gået fra noget meget simpelt til noget kæmpe stort. Det er gået fra at være to venner, der gik en tur, til utroligt mange mennesker. Ind til videre har 8.000 trykket, at de deltager, så det bliver spændende at se, hvor mange der rent faktisk kommer på lørdag, siger Jakob Amsgaard.

Han håber, at han kan skabe et godt minde til dem, der dukker op. 

- Jeg elsker den der mangfoldighed, der er kommet i det. Det er alt mellem en otte årig dreng til en ældre mand på 80 år, der deltager nu, og som får den samme oplevelse som min ven og jeg havde sidste år. Vi gik en solskinsdag, og det var meget smukt. Den smukke oplevelse vil vi gerne give videre til andre, forklarer han.

Noget tyder på, at deltagerne får godt vejr med sig på turen. For lige nu Iover meteologerne, at dagen vil byde på solskin, få skyer og 21 grader.

Vi kan alle gå

Ifølge Jakob Amsgaard er netop det at gå en tur, noget alle kan forholde sig til.

quote Det er enormt fedt at gå fra en person, der bare går, til at blive en arrangør af en stor event, uden at tænke over det.

Jakob Amsgaard, arrangør af ”En Gåtur langs kysten”.

- Det betyder meget for mig at gå. Det er så simpelt at gå, og alle kan komme i gang med det. Det er noget folk kan relatere til, og fra barnsben har vores forældre lært os at gå, så det ligger jo naturligt for os, forklarer han.

Han fremhæver samtidig, at der ikke er tale om en konkurrence.

- Det er meget vigtigt at understrege, at det ikke er en konkurrence. Man kan selv bestemme, om man vil gå 10, 20, 30 kilometer, så man styrer helt selv, hvor mange kilometer man går. Men hvis man gennemfører de 45 kilometer, får man da et fedt minde, siger Jakob Amsgaard.

Fra gåtur til begivenhed

Selvom Jakob Amsgaard aldrig har arbejdet som arrangør før og i det daglige arbejder med uledsagede flygtningebørn, har han fået skabt en stor event med madboder og koncert.

En rolle han er ganske tilfreds med. 

- Det er enormt fedt at gå fra en person, der bare går, til at blive en arrangør af et stor event, uden at tænke over det. Nu trækker jeg i trådene i baggrunden, så folk kan nyde dagen og få det bedste ud af det. Det er en god oplevelse, siger han.

Gåturen begynder på lørdag klokken otte med afgang fra Christiansborg Slotsplads. Desuden vil der være officielle stop undervejs, hvor deltagerne kan fylde deres energidepoter op.

Ifølge planen åbner pladsen ved Kulturværftet i Helsingør  klokken 16.00. Her byder diverse madboder deltagerne velkommen. Dertil vil January Thomas spille koncert klokken 19.00.

Der vil desuden være GÅ-hjem øl på Holger Danske fra klokken 23.00.

Hvis du også gerne vil med ud at gå, kan du tilmelde kvit og frit dig på Facebook-begivenheden ”En Gåtur langs kysten”. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik