76 kulturpersoner revser kommune i åbent brev: "Uholdbart og absurd"

En række kulturpersoner vil have København til at sætte det tilladte støjniveau på pladser og større veje op. Det er nemlig så lavt, at det er "absurd", skriver de et åbent brev.

76 af Københavns kulturpersoner har rottet sig sammen i håb om at blive hørt af politikerne.

quote Forskriftens dB-anbefalinger i de fremhævede områder anser vi for uholdbare - for ikke at sige nærmest absurde.

Åbent brev

Direktører for store festivaler og begivenheder som Copenhell, Distortion, Sparta og Ironman Danmark er blandt underskriverne af et åbent brev til borgerrepræsentationen.

Her giver de udtryk for, at de nuværende støjregler er "absurde". Det er mere specifikt kommunens "forskrift for udendørs musikarrangementer", som underskriverne er utilfredse med. 

Forstå decibel

Den befaler, at støjen på flere større veje og pladser maksimalt må være mellem 60 og 70 dB .

"Vores holdning er enkel: I nuværende form fordrer forskriften, at der stort set ikke kan gives tilladelse til nogen som helst aktiviteter i de fremhævede områder. Forskriftens dB-anbefalinger i de fremhævede områder anser vi for uholdbare - for ikke at sige nærmest absurde - når bystøj og generel baggrundslarm i form af f.eks. cafégæster, busser, biler, ja, selv en gammeldags cykelringeklokke, overstiger det tilladte”, skriver de i brevet.

Forskriften trådte i kraft i marts 2017, men skal nu evalueres. Derfor har kommunen bedt interessanter om at komme med inputs. 

Dræber festen

Thomas Fleurquin, der er direktør for gadefesten Distortion, er én af medunderskriverne. 

Som konsekvens af støjreglerne har Distortion rykket en stor fest fra Enghave Plads til den mindre sidegade, Flensborggade.

- Det er stort set ikke muligt at holde arrangementer på Københavns centrale pladser som Enghave Plads eller Sankt Hans Torv længere med den forskrift. Alene publikum uden musik larmer mellem 80 og 85 dB, så det betyder, at der ikke kan være fest eller nogen form for kulturarrangement. Og det er ikke kun til Distortion, det er også til marathon eller til en akustisk jazzkoncert, siger han til TV 2 Lorry. 

Thomas Fleurquin forklarer, hvorfor støjreglerne dræber festen.
Der var fest på Sankt Hans Torv under Distortion i 2015. Her ses det, hvor vildt det kan gå for sig.
Der var fest på Sankt Hans Torv under Distortion i 2015. Her ses det, hvor vildt det kan gå for sig.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen - Ritzau Scanpix

Han håber derfor, at man laver forskriften om, så den bliver mulig for kulturarrangørerne at overholde. Han mener, at en grænse på 85 dB vil være passende.

Distortion-direktøren ser hellere, at man fokuserer på antallet af arrangementer på de forskellige pladser. På Sankt Hans Torv er der eksempelvis i dag tilladt 15 koncerter eller arrangementer på et år.

- Vi går ind for at have nogle forskrifter, der tager hensyn til beboerne, men der skal også være nogle regler, der er mulige at overholde for arrangørerne, og som ikke dræber kulturen, siger han. 

Ødelægger stemningen

Men det er ikke kun musikfestivaler, der vil have skruet op for lyden.

Copenhagen Marathon er et af de events, der bliver påvirkede af støjreglerne. 
Copenhagen Marathon er et af de events, der bliver påvirkede af støjreglerne. 
Foto: Nils Meilvang - Ritzau Scanpix

Også Sparta, der blandt andet er arrangør af Copenhagen Marathon, der blev afholdt i søndags, vil gerne have en højere decibelgrænse på byens pladser.

- Når vi er et bymarathon, så kan det ikke undgås, at vi har events og musikarrangementer inde i selve City. Det er en del af, at vi er blevet kendt som et bymarathon med superfed stemning. Det vil blive ødelagt, hvis der er steder, som bliver begrænset af de nye regler, siger Bo Lajos Jakobsen, eventchef i Sparta. 

Han mener ligesom Thomas Fleurquin, at der bør være et loft på omkring 80 til 85 dB i en begrænset periode.

Distortion, Copenhagen Pride og CPH:DOX er bare tre af de 76 kultur- og fritidsaktører, som i et åbent brev til Borgerrepræsentationen udtrykker deres frustration over, at det tilladte støjniveau er for lavt. De mener simpelthen, at reglerne er en hindring for, at København kan have det levende kultur- og fritidsliv, som er et af hovedstadens varemærker.

Borgmesteren svarer på kritikken:

Se det åbne brev og samtlige 76 underskrivere her: 

Læs det åbne brev her:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

20130516-162059-L-1920x1280we

Nu kan du få gratis adgang til oplysninger om dig selv i Rigsarkivet: Sådan gør du

De Ukendte Danmarksmestre - Pinball

playDanmarksmester i pinball sigter efter at blive verdens bedste

Header sådan så din by ud for 100 år siden

Sådan så din by ud for 100 år siden – se den vilde forandring til i dag

borgring køge vikingeborg

playVerdensarv i Køge? Danmark vil have unikke vikingeborge med på liste

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere