600.000 kr: Politiet fandt stjålet Jorn-maleri i København

Politiet har anholdt en mand med tilknytning til Skive Kunstmuseum. Han sigtes for tyveri af Asger Jorn maleri

Et maleri af Asger Jorn - en såkaldt skabelon - er blevet stjålet fra Skive Kunstmuseum, men bragt til veje igen af politiet.

Det skriver Skive Folkeblad tirsdag.

Politiet fik anmeldelsen om tyveriet af det dyre maleri torsdag sidst på formiddagen.

Torsdag eftermiddag ransagede Københavns Politi hos en 41-årig mand, bosat i København, hvor de fandt maleriet.

Den 41-årige blev anholdt og kørt til Skive, hvor han blev afhørt af lokalpolitiet i Skive. Han har tilstået hæleri, men er stadig sigtet for tyveri, som han nægter.

Politikommissær Lars Mikkelsen fra Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til Skive Folkeblad, at den pågældende har haft tilknytning til Skive Kunstmuseum.

Han ønsker ikke på nuværende tidspunkt at give yderligere oplysninger om den pågældende.

Maleriet "Skabelon 1941" måler cirka 27 gange 32 centimeter. Det har anslået værdi af et sted mellem 350.000 kroner og 600.000 kroner, alt efter hvem man spørger.

Den 41-årige blev løsladt fredag - blandt andet fordi den anslåede værdi af maleriet efter en vurdering fra Bruun Rasmussen aktioner er under den halve million.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi 112 politibil

Skud fra skydebane fik politiet til at rykke ud til Amager

Politi retten i glostrup 112

Anklager vil have ældre ægtepar idømt fængsel for hadforbrydelse mod ung kvinde

politi 112 politibil

Knivoverfald i Nordvest: Politiet efterlyser tre mænd

182875419_1391088584582504_6810450947341715862_n

Farvel til bilen - påvirket bilist kørte for 11. gang uden kørekort

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere