6 patruljevogne i biljagt på Amager

Der var fart på, da en bilist i dag ikke ville tale med Københavns politi

Det udløste en større biljagt med i alt seks patruljevogne, da en bilist på København ikke ville standse for en politipatrulje.

-Det var klokken 17.07 i området ved Torvegade. En patrulje ønskede at foretage et paragraf 77 eftersyn med kontrol af bil og fører, men det havde han åbenbart ikke lyst til at deltage i og stak af, fortæller vagtchef Henrik Brix hos Københans politi til TV 2 Lorry.

I høj fart gik turen ud mod Amager, over på motorvejen og i Avedøre blev der drejet fra mod Gammel Køge Landevej, inden den flygtende bilist smed bilen ved Karetmagerporten og forsøgte at løbe.

Han blev indhentet af de forfølgende betjente.

-Men han vil ikke forklare noget, og han vil ikke sige, hvem han er, lyder det fra Henrik Brix.

Amager dannede i går aftes scene for et brutalt skuddrab, men Henrik Brix siger, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på sammenhæng med dagens biljagt.

Det er endnu ikke opklaret om den sølvgrå Golf, som den flygtende bilist, kørte i, var stjålet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik