58-årig mand omkommet i lejlighedsbrand

En lejlighed på Ålandsgade er brændt ned. Det oplyser Hovedstadens Beredskab. En 58-årig mand er død.

Hovedstadens Beredskab får en anmeldelse klokken 8.01 søndag morgen fra en person i en ejendom på Ålandsgade i København. Vedkommende kan lugte røg fra lejligheden, og da beredskabet når frem til lejligheden, kan de se, at vinduerne er sodsværtede.

- Da vi kommer ind i lejligheden, kan vi se, at ilden er udbrændt, men lejligheden er fyldt med røg, og alt er brændt ned, møbler og så videre, fortæller operationschef ved Hovedstadens Beredskab Brian Eriksson.

Han oplyser, at branden ikke har spredt sig til resten af ejendommen, fordi døre og vinduer har været lukkede.

En person fundet død i lejligheden

Hovedstadens Beredskab finder en 58-årig mand i lejligheden, som har 'læsioner uforenelige med liv'. Manden har ligget i sin seng, da branden er opstået, og Københavns Politi bekræfter, at han er død.

Københavns Politi har nu teknikere på stedet, der skal efterforske, hvordan branden er opstået.

Umiddelbart mener politiet ikke, at der ligger en kriminel handling bag.

Hovedstadens Beredskab har sørget for, at der bliver luftet ud i lejligheden og har sikret, at branden er slukket i lejligheden og ikke har spredt sig til de omkringliggende lejligheder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik