37 vidner er indkaldt i sagen mod Peter Madsen

Ifølge DR Nyheder har politiet afhørt 200 vidner. De 37 er indkaldt til retssagen mod drabstiltalte Madsen.

Til retssagen mod den drabstiltalte Peter Madsen er 37 vidner indkaldt.

Det fremgår af en retsbog fra et retsmøde 8. februar, hvor Peter Madsen forgæves har forsøgt at få ophævet den brev- og besøgskontrol, han er underlagt i fængslet.

Det skriver DR Nyheder.

Sagen indledes ved Københavns Byret 8. marts.

Her vil kravet fra anklagemyndigheden være fængsel på livstid. 

Det er politiets opfattelse, at Madsen på forhånd havde planlagt drabet på den svenske journalist Kim Wall, da de to om aftenen 10. august 2017 stævnede ud fra Refshaleøen i København i den hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus".

Ud over drab er Madsen tiltalt for at have stukket den svenske journalist 14 gange i underlivet og for at have parteret liget, som han smed i vandet.

Peter Madsen har indtil videre kategorisk afvist politiets påstand om, at han har dræbt Kim Wall. Han nægter også anklagen om, at 14 knivstik i Walls underliv betyder, at motivet er seksuelt.

Omvendt erkender han at have parteret liget og smidt det i vandet. Kvindens død skyldes ifølge Madsen en ulykke om bord på ubåden.

Ifølge retsbogen, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, er 200 vidner blevet afhørt under efterforskningen.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Christiania Pusher Street

65 personer sigtet for at sælge hash udenfor Christiania

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Politi tæt

Skønhedssalon holdt åbent, da politiet kom - kunde flygtede ud ad bagudgangen

Politibil

Politi efterlyste 13-årig: Nu er hun fundet i god behold

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere