36 anholdt under barrikade: Her er demonstranternes forklaring

Torsdag var 11-års dagen for rydningen af Jagtvej 69. Det mest dramatiske scenarie udspillede sig dog et helt andet sted. Nu forklarer demonstranterne sig.

Det tog en noget dramatisk drejning, da der i går blev demonstreret i anledningen af 11-års dagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Nærmere bestemt drejede en fraktion på omkring 100 demonstranter pludselig mod Vesterbro.

Her barrikaderede en del af dem sig i de berømte Slagtergårde, hvilket resulterede i 36 anholdelser.

- Det er ligesom om, der ikke er andre metoder, der virker. Det er på tide at komme tilbage til den her slags aktionsformer, lyder det fra Erik Storrud.

Fra Jagtvej til Enghavevej 

quote Det er ligesom om, der ikke er andre metoder, der virker. Det er på tide at komme tilbage til den her slags aktionsformer.

Erik Storrud

Erik Storrud kalder sig aktivist og demonstrant.

Han udtaler sig på vegne af gruppen "BZ’ningen af 1. marts", som indtog bygningerne. Til TV 2 Lorry siger han dog, at han ikke selv var med til selve barrikaden.

Slagtergårdene er en række forladte og nedrivningstruede bygninger på Enghavevej, som har skabt stor debat den seneste tid. For knap to uger siden demonstrerede hundrede mennesker således mod nedrivningen.

Men hvordan endte Jagtvejs-demonstranterne lige på Enghavevej?

- Det handler om, at man vil nedrive nogle bevaringsværdige bygninger. Det er jo det samme med Jagtvej 69, så der er en klar kobling dér, fortæller Erik Storrud til TV 2 Lorry.

De mener, at politikerne træffer beslutninger, som de lokale ikke er med på, og derfor gik aktionen i går ud på at vise deres modstand.

En modstand, som også er rettet imod manglende omsorg for hjemløse og boligpriser, som presser mindrebemidlede ud af byen. 

Demonstrationen for ungdomshuset Jagtvej 69 har taget en alvorlig drejning
Demonstrationen for ungdomshuset Jagtvej 69 har taget en alvorlig drejning
Foto: Steven Knap / Droto.dk

Sidste år endte det voldeligt

quote Det handler om, at man vil nedrive nogle bevaringsværdige bygninger. Det er jo det samme med Jagtvej 69, så der er en kobling dér.

Erik Storrud

Torsdag aften havde BZ’ningen af 1. marts den plan, at de ville gå i gang med at indrette kollektiver, café og et nødherberg for byens udsatte og hjemløse i Slagtergårdene. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra gruppen.

- Hvis vi havde haft et par dage, ville vi vise de lokale, hvad for nogle mennesker vi er, siger Erik Storrud.

Men så langt kom de altså ikke, da politiet samme aften fik ryddet barrikaden og anholdt 36 personer.

Politiet bruger jo kæmpe ressourcer på en aktion, som den i går. Gør det slet ikke indtryk på dig?

- Jo. Men det er mere et indtryk af, at det er dumt af dem. Rydningen var ikke voldelig. De kunne have brugt færre ressourcer.

Samme dag sidste år endte en planlagt demonstration i deciderede gadekampe mellem politi og demonstranter i området omkring Jagtvejsgrunden, hvor politiet opfordrede til at demonstranterne fjernede sig fra området, mens der blev kvitteret med stenkast og hærværk fra demonstranternes side.

Tror du ikke politiets ressourcebrug bygger på tidligere erfaringer?

- Jo, det er nok derfor. 

Har I prøvet at tage mildere – og lovlige – midler i brug, før I nåede hertil?

- Ja, vi deltager i debatten, for eksempel på Facebook, og er med i lokalpolitik og lokaludvalg.

Nu vil "BZningen af 1. marts" i dialog med de lokale fra Vesterbro igen.

Men der er også flere sager, de kunne finde på at blande sig i – for eksempel omkring hjemløse.

- Der er flere tomme bygninger, der kan besættes, slutter Erik Storrud.

 

TV 2 Lorrys reporter var torsdag aften til stede ved Slagtergårdene:

Demo i anledning af årsdagens for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej har igen givet ballade og anholder i byen.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik