27-årig anholdt for bilafbrændinger i nat

En 27-årig mand er onsdag blevet sigtet for at have sat ild til flere biler natten til onsdag.

Københavns Vestegns Politi har anholdt en mand, som de sætter i forbindelse med flere bilafbrændinger i Søborg natten til onsdag.

Det oplyser politikredsens anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at Retten i Glostrup tidligere i eftermiddags valgte at opretholde anholdelsen af den 27-årige i tre gange 24 timer. Politiet sigter ham for at have sat ild til biler, der stod på en parkeringsplads på Gladsaxe Møllevej i Søborg.

Politiet oplyser, at manden aktuelt er indlagt på hospitalet, hvorfor blev han fremstillet i grundlovsforhør in absentia, altså uden at være fysisk til stede, i Retten i Glostrup.

Retsmøde for lukkede døre

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, og Københavns Vestegns Politi kan derfor ikke kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvordan den 27-årige forholder sig til sigtelsen. TV 2 Lorry har forgæves at indhente en kommentar fra Charlotte Jørgensen, anaklger ved Københavns Vestegns Politi, Hun siger dog følgende i pressemeddelelsen:

- Ildspåsættelse er en alvorlig forbrydelse, som politi og anklagemyndighed sætter hårdt ind over, siger Charlotte Jørgensen.

Natten til onsdag bød også på flere andre bilbrande i København. Tidligere på dagen oplyste Henrik Svejstrup, vagtchef hos Københavns Politi, til TV 2 Lorry, at man havde fået anmeldelser om tre køretøjer i brand: To biler i Emdrup og en kassevogn i Valby. 

En optælling DR har lavet viser, at der siden maj i år har været 60 bilafbrændinger i hovedstadsområdet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik