23 mio. kr. skal dæmme op radikalisering af unge

Københavns Kommune sætter nu hårdt ind for at undgå at unge mænd og kvinder bliver radikaliseret. Derfor har Københavns Kommune netop afsat 23 millioner.

Året 2015 tegner til at blive et rekordår for antallet af radikaliserede unge. Og derfor har Københavns Kommune nu sat 23 millioner kroner af til en målrettet indsat for at nedbringe antallet.

Det er mere end en fordobling af budgettet, og den kommer i kølvandet på en række anbefalinger fra en international ekspertgruppe, skriver Berlingske.

Pengene skal blandt andet bruges på den store stigning i henvendelser om radikalisering blandt københavnske unge, der havner i ekstremistiske miljøer og lader sig radikalisere.

- Jeg er enormt glad for, at det er lykkedes at sikre penge til, at det vigtige antiradikaliseringsarbejde, der bliver udført i Vink (Københavns Kommunes Center for Inklusion og Beskæftigelse, red.), bliver styrket, siger Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelses- og integrationsborgmester, til Berlingske.

Hun kalder beslutningen "det største og mest ambitiøse budget", hun har været med til at vedtage.

København har haft fokus på problemet med radikalisering i noget tid, og i løbet af årets første seks måneder har kommunen modtaget 49 henvendelser om mulig radikalisering. Langt størstedelen handler om islamisme.

Sidste år indløb der 60 henvendelser, mens der de foregående tre år tilsammen kom 49 af slagsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik