23-årig anholdt i Nordvest: Mistænkt for to voldtægtsforsøg

Først blev en forkert mand anholdt, men nu har politiet fat i den rigtige mistænkte. Han er mistænkt for voldtægtsforsøg mod to kvinder i Hvidovre.

Politiet har nu anholdt den mand, de mistænker for at stå bag to voldtægtsforsøg på en 23-årig og en 78-årig kvinde i Hvidovre.

Den 23-årige mand blev anholdt i Københavns Nordvestkvarter.

Allerede fredag meldte politiet ud, at de havde anholdt den mistænkte, men det viste sig, at de havde anholdt den forkerte - et nærtstående familiemedlem til den nu anholdte mand.

- At vi i fredags anholdt den forkerte person, er dybt beklageligt og jeg er glad for, at den rigtige mistænkte nu befinder sig på Politigården i Albertslund, siger politikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi. 

Den rigtige mistænkte

Fingeraftryk af manden der blev anholdt i dag, har fastslået med 100 procents sikkerhed, at der er tale om den mistænkte.

- Politiet har sat store ressourcer ind på at finde den 23-årige, og jeg er meget tilfreds med, at det nu er sket,  siger politikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.

Bad om vand

Manden er mistænkt for to voldtægtsforsøg i januar måned.

Ifølge politiet var gerningsmandens fremgangsmåde den samme ved de to voldtægtsforsøg. Gerningsmanden ringede på ofrenes dør tidligt om morgenen, og spurgte på engelsk om et glas vand. Herefter overmandede han kvinderne og forsøgte at voldtage dem. Det er lykkedes dog for kvinderne at gøre så meget modstand, at det ikke blev til fuldbyrdet voldtægt.

Den 23-årige fremstilles i løbet af tirsdag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik