23 anholdt efter voldsomme optøjer i København

Uromagerne er anholdt for flere forskellige ugerninger.

23 personer er anholdt efter søndag eftermiddag og aftens voldsomme uroligheder i København.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Tidligere mandag morgen oplyste vicepolitiinspektør i Københavns Politi Allan Wadsworth-Hansen til TV 2 Lorry, at der i første omgang var 15 anholdte, og at der lå flere forskellige årsager bag.

- Det er blandt andet grov forstyrrelse af den offentlige orden, vold mod tjenestemand og brandstiftelse, siger Allan Wadsworth-Hansen til TV 2 Lorry.

Hovedstadens Beredskab oplyser på Twitter, at man har haft "usædvanligt travlt" som følge af urolighederne. 

Også Beredskab Øst har været i aktion i forbindelse med uroligheder, skriver de på Twitter.

Der har ikke været uroligheder siden optøjer omkring klokken 23.30 på Christiania, men politiet formoder at flere ildspåsættelser af biler og containere frem til klokken 04.00 kan relateres til søndagens uroligheder. 

Dramaet begyndte, da Rasmus Paludan, leder af partiet Stram Kurs, søndag eftermiddag blev angrebet under en demonstration på Nørrebro.

Det skabte uro i området ved Blågårds Plads på Nørrebro i København, hvor politiet også har gjort brug af tåregas.

Civilbetjente trak desuden våben under urolighederne, hvor politiet blandt andet blev angrebet med brosten og andet "forhåndenværende materiale, som for eksempel cykler og andre ting", oplyste politiet søndag.

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik