20-årigt skudoffer er nu død

Den 20-årige mand, der natten til fredag blev skudt i Tingbjerg, er nu død.

En 20-årig mand, der natten til fredag blev ramt af skud i Tingbjerg, har fredagen igennem svævet mellem liv og død.

Men nu er han død, oplyser Københavns Politi fredag aften på Twitter.

Skyderiet fandt sted omkring klokken 02.30 i krydset mellem Åkandevej og Ruten. Da betjente kort efter ankom til stedet, fandt de en bil liggende på taget med den sårede unge mand inde i bilen. Han havde efter alt at dømme mistet herredømmet over bilen, da han blev ramt af skud.

Ifølge Københavns Politi er offeret kendt fra bandemiljøet. Derfor er formodningen, at skyderiet har forbindelse til den verserende bandekonflikt i hovedstaden. 

Muligvis flygtet i en hvid Audi

Fredag formiddag har politiet endnu ikke anholdt nogen i sagen. Men gerningsmændene er muligvis flygtet i en hvid Audi, der natten til fredag blev fundet brændende på en parkeringsplads i Taastrup.

- Det er almindeligt kendt, at de efter skyderier kører ud og brænder deres biler af. Det er for tidligt at sige, om de to hænger sammen i det her tilfælde, sagde vicepolitiinspektør Dannie Rise ved Københavns Politi på et pressemøde fredag.

Politiet oplyste desuden, at man meget gerne vil høre fra vidner. 

- Nogen kan havde set noget ude på stedet eller umiddebart før eller efter har bemærket en hvid eller lys bil, som er set køre fra stedet, sagde Dannie Rise.

Vidner kan henvende sig på 114.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Christiania Pusher Street

65 personer sigtet for at sælge hash udenfor Christiania

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Politi tæt

Skønhedssalon holdt åbent, da politiet kom - kunde flygtede ud ad bagudgangen

Politibil

Politi efterlyste 13-årig: Nu er hun fundet i god behold

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere