15-årig stukket tre gange med kniv på Vesterbro

Torsdag aften er en 15-årig dreng blev stukket tre gange med kniv på Vesterbro. Han er uden for livsfare.

En 15-årig dreng er torsdag aften lidt efter klokken 20 blev stukket ned på Hammerichsgade mellem Vesterport Station og Axeltorv i København.

Den 15-årige blev stukket tre gange, oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- Vi får en anmeldelse klokken 20.19 om knivstikkeri, og vi kan konstatere, at det er en ung knægt på 15 år, der er blevet stukket tre gange med kniv i henholdsvis balle og lyske. Han er blevet kørt på Rigshospitalets Traumecenter. Han er stabil og uden for livsfare og har det efter omstændighederne fint, siger vagtchef hos Københavns Politi Jesper Frandsen til TV 2 Lorry.

Politiet er i øjeblikket på stedet, hvor de forsøger at klarlægge hændelsesforløbet der er gået forud for overfaldet.

- Vi har fået lejlighed til at afhøre vidner og sikre videoovervågning, så vi er optimistiske i forhold til at finde frem til gerningsmanden, siger Jesper Frandsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik