11-årig forsøgt seksuelt krænket: Gerningsmand på fri fod

Københavns Politi har fået flere henvendelser, men det er endnu ikke lykkes at finde den mand, der søndag eftermiddag forsøgte at krænke en 11-årig pige seksuelt.

Flere områder af Fælledparken blev søndag eftermiddag afspærret. En mand havde forsøgt at overgribe en pige seksuelt - og derfor betragtede politiet dele af Fælledparken som et gerningssted. 

Ifølge Københavns Politi afbrød gerningsmanden sit foretagende, da pigen råbte op. Herefter efterlyste politiet gerningsmanden og sendte også et signalement ud.

Efterlysningen førte også til flere henvendelser, men gerningsmanden er fortsat på fri fod, oplyser Københavns Politi.

- Der har været en del henvendelser, og dem følger vi op på. Men der er ikke noget, der har ført til en konkret person, siger Jakob Grell, fra afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi.

Københavns Politi oplyser til TV 2 Lorry, at de netop nu er i gang med at indhente videoovervågning og at sagen efterforskes videre. 

Børnelokker på Østerbro 

Der har flere gange i år været forlydender om en børnelokker på Østerbro - blandt andet har Heibergskolen skriftligt advaret elever og forældre om, at en pige er blevet antastet tæt på skolen.

Også Ingrid Jespersens Gymnasieskole måtte tidligere i år orientere deres elever om, at en elev i 4. klasse, var blevet antastet af to fremmede mænd. 

Københavns Politi mener ikke episoden i Fælledparken kan kædes sammen med de andre tilfælde i bydelen.

- Vi betragter det som et enkeltstående tilfælde, siger Jakob Grell. 

Gerningsmand lignede hjemløs

Gerningmanden beskrives som 30-40 år, dansk af udseende, usoigneret, kort, brunt hår, ca. 170-180 cm høj, normal af bygning med lidt ølmave, grå/brunt skæg, iført tynd gul jakke, der var slidt på albuen, sorte slidte bukser med huller, og manden bar handsker.

Københavns Politi beskriver desuden manden som en "misbrugs- eller hjemløs type".

Hvis du har oplysninger i sagen kan du kontakte Københavns Politi på 114. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Retten i Roskilde

Mand tiltalt for forsøg på voldtægt af børn via datingside

Roskilde havn

Ældre mand fundet død i Roskilde Havn

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

20_percent

playÉn person anholdt ved demonstration i København

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere